I denne artikel vil Wolfgang Ketterle blive behandlet fra forskellige perspektiver for at analysere dens betydning, virkning og relevans på forskellige områder. Dets oprindelse, udvikling og konsekvenser vil blive undersøgt, såvel som dets forhold til andre relevante emner. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi søge at forstå dets indflydelse på det nuværende samfund, såvel som dets mulige fremtidige implikationer. Mulige løsninger, anbefalinger og udfordringer forbundet med Wolfgang Ketterle vil også blive undersøgt, med det formål at give en samlet vision og reflektere over dens betydning i vores nuværende virkelighed.
Wolfgang Ketterle | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
21. oktober 1957 (66 år) Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Technische Universität München, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Tilknyttet | Massachusetts Institute of Technology |
Medlem af |
National Academy of Sciences (fra 2002), American Academy of Arts and Sciences, American Physical Society, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 2005), Ruslands Videnskabernes Akademi med flere |
Beskæftigelse | Fysiklære, universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Fysik |
Deltog i | World Economic Forum Årsmøde 2014 |
Arbejdsgiver | Massachusetts Institute of Technology |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2001, 2002), Packard Fellowship for Science and Engineering (1996), Dannie-Heineman-prisen (1999), Fritz London Memorial Prize (1999), Wolfgang-Paul-Vorlesung (2009) med flere |
Nobelpris | Fysik 2001 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Wolfgang Ketterle (født 21. oktober 1957) er en tysk fysiker og professor i fysik på Massachusetts Institute of Technology (MIT). Hans forskning har fokuseret på eksperimenter der fanger og køler atomer til temperaturer tæt på det absolutte nulpunkt, og han ledede en af de første grupper, der formåede at syntetisere Bose–Einstein-kondensat i 1995. Han modtog nobelprisen i fysik for denne bedrift samt for sine tidlige grundlæggende studier af kondensater. Han modtog den ene halvdel af prisen, mens Eric Allin Cornell og Carl Wieman modtog den anden halvdel.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |