I dag er J. Georg Bednorz blevet et emne af stor interesse og relevans på forskellige områder af samfundet. Dens indvirkning og omfang bliver mere og mere tydelig i vores daglige liv, og genererer debatter, undersøgelser og forskning, der søger at forstå dens indflydelse yderligere. Siden dets fremkomst har J. Georg Bednorz fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og professioner og er blevet et centralt diskussionspunkt ved familiesammenkomster, kaffesamtaler og endda i akademiske kredse. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante aspekter af J. Georg Bednorz og dens betydning i dag, såvel som de mulige implikationer, det har i fremtiden.
J. Georg Bednorz | |
---|---|
2. juni 2009 | |
Personlig information | |
Født |
16. maj 1950 (73 år) Neuenkirchen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eidgenössische Technische Hochschule Zürich |
Medlem af | National Academy of Sciences (fra 2018) |
Beskæftigelse | Fysiker |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | IBM |
Kendte værker | superledning |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (1988), Dannie-Heineman-prisen (1987), Marcel Benoist pris (1986), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987), Fritz London Memorial Prize (1987) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johannes Georg Bednorz (født 16. maj 1950) er en tysk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1987 sammen med K. Alex Müller for at opdage højtemperatur-superleder i keramik.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |