Robert Andrews Millikan
I dagens verden er Robert Andrews Millikan blevet mere og mere relevant. Hvad enten det er på den personlige, professionelle eller sociale sfære, er Robert Andrews Millikan blevet et centralt element, der sætter tonen på forskellige områder af vores liv. Med tiden er betydningen af Robert Andrews Millikan steget, hvilket har skabt debatter, kontroverser og betydelige transformationer. I denne artikel vil vi udforske i dybden virkningen af Robert Andrews Millikan på det moderne samfund, og analysere dets implikationer, udfordringer og muligheder. Derudover vil vi undersøge, hvordan Robert Andrews Millikan har udviklet sig over tid, såvel som dens indflydelse på flere aspekter af det moderne liv.
 Robert Andrews Millikan | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
22. marts 1868  Morrison, Illinois, USA |
| Død |
19. december 1953 (85 år) San Marino, Californien, USA |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald |
| Gravsted |
Forest Lawn Memorial Park |
| Nationalitet |
 Amerikansk |
| Ægtefælle |
Greta Millikan |
| Børn |
Max Millikan, Clark Blanchard Millikan, Glenn Allan Millikan |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of Chicago, Maquoketa Community High School, Columbia University, Oberlin College |
| Medlem af |
Académie des sciences, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, fysiker |
| Fagområde |
Fysik |
| Deltog i |
Tredje Congrés Solvay |
| Arbejdsgiver |
University of Chicago, California Institute of Technology |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Comstock Prize in Physics (1913), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1944), Oersted-medaljen (1940), Matteucci-medaljen (1925), Faraday Lectureship Prize (1924) med flere |
| Nobelpris |
 Fysik 1923 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Robert Andrews Millikan (født 22. marts 1868 i Morrison, Illinois, død 19. december 1953 i San Marino, Californien) var en amerikansk fysiker, der i 1910 som den første målte elektronens elektriske ladning. Dette skete ved, at han studerede virkningen af en elektrisk ladet oliedråbes frie fald i et elektrisk felt og opdagede, at dråbens ladning altid var et helt antal elektriske elementarladninger. Millikan studerede også den fotoelektriske effekt, som Albert Einstein havde opstillet en formel for, og fandt herved værdien af Plancks konstant. At han i sine unge dage blev fysiker skyldtes, at han ved en fejltagelse var blevet bedt om at undervise et semester i fysik på universitetet, hvor han var kommet for at læse græsk; han slog til og blev siden professor.
Millikan modtog i 1923 Nobelprisen i fysik for arbejdet med den elektriske elementarladning samt på den fotoelektriske effekt.
Referencer
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c d Robert A. Millikan, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
- ^ Millikan, Robert Andrews (1980) , The autobiography of Robert A. Millikan, Prentice-Hall, s. 14
- ^ The Nobel Prize in Physics 1923, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
