I dagens verden er Anne L'Huillier blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af individer og sektorer. Fra dets indvirkning på samfundet til dets betydning i den økonomiske sfære, har Anne L'Huillier fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter, der gør Anne L'Huillier til et så relevant emne i dag, ved at analysere dets betydning, dets implikationer og de mulige løsninger eller perspektiver til at løse det. Med en multidisciplinær tilgang vil vi tage fat på, hvordan Anne L'Huillier transformerer den måde, vi forstår verden omkring os på, samt de mulige konsekvenser for fremtiden.
Anne L'Huillier | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Anne Geneviève L'Huillier 16. august 1958 (65 år) Paris, Frankrig |
Ægtefælle | Claes-Göran Wahlström (fra 1994) |
Familie | Henrik Wahlström (stepchild) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
université Pierre-et-Marie-Curie (til 1986), École normale supérieure de Fontenay-aux-Roses |
Medlem af |
Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 2018), Det østrigske videnskabsakademi, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, American Physical Society |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Ultrafast imaging, attofysikk, fysik |
Arbejdsgiver | Lunds Universitet (1995-1996, fra 1997) |
Arbejdssted | Lund |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Zeiss Research Award (2013), Officer af Æreslegionen (2022), Kommandør af Æreslegionen (2023), Ridder af Æreslegionen, L'Oréal-UNESCO-prisen til kvinder i videnskab (2011) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Anne L'Huilliers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anne Geneviève L'Huillier Wahlström (født 16. august 1958) er en fransk-svensk fysiker og professor i atomfysik ved Lunds Universitet. Hun er leder af en attosekundfysikergruppe, der studerer elektroners bevægelse i realtid, hvilket er med til at give forståelse af kemiske reaktioner på atomniveau. I 2003 lykkedes det hende og hendes gruppe at sætte ny verdensrekord for mindste laserpuls med 170 attosekunder. Hun har vundet en række betydningsfulde priser som Wolf-prisen i fysik i 2022 og Nobelprisen i fysik i 2023.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |