Karl Alexander Müller

I dag er Karl Alexander Müller et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dets fremkomst har Karl Alexander Müller skabt stigende interesse og er blevet et centralt element i diskussionen om forskellige aspekter af hverdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, i uddannelse, i politik eller i underholdning, har Karl Alexander Müller vist sig at være et relevant og aktuelt emne, der fortjener at blive analyseret i dybden. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Karl Alexander Müller og undersøge dets indflydelse på nutidens samfund.

 Karl Alexander Müller
Karl Alexander Müller, 2001.
Personlig information
Født Karl Alexander Müller
Basel, Schweiz
Død 9. januar 2023 Rediger på Wikidata
Zürich, Schweiz Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted ETH Zurich
Medlem af Det slovenske akademi for videnskab og kunst,
National Academy of Sciences (fra 1989),
Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988),
Det polske videnskabernes akademi,
Ruslands Videnskabernes Akademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, fysiker Rediger på Wikidata
Fagområde Fysik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver IBM Research – Zurich, Universität Zürich Rediger på Wikidata
Kendte værker superledning Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Dannie-Heineman-prisen (1987),
Marcel Benoist pris (1986),
Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987),
Fritz London Memorial Prize (1987),
Æresdoktor ved Universitetet i Genève med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris   Nobelprisen i fysik 1987
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel, død 9. januar 2023) var en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.

Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.

Müller var adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Physik-Nobelpreisträger Karl Alex Müller stirbt mit 95 Jahren (tysk), swissinfo.ch, 17. januar 2023, hentet 17. januar 2023
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.