I dag er Karl Alexander Müller et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dets fremkomst har Karl Alexander Müller skabt stigende interesse og er blevet et centralt element i diskussionen om forskellige aspekter af hverdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, i uddannelse, i politik eller i underholdning, har Karl Alexander Müller vist sig at være et relevant og aktuelt emne, der fortjener at blive analyseret i dybden. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Karl Alexander Müller og undersøge dets indflydelse på nutidens samfund.
Karl Alexander Müller | |
---|---|
Karl Alexander Müller, 2001. | |
Personlig information | |
Født |
Karl Alexander Müller Basel, Schweiz |
Død |
9. januar 2023 Zürich, Schweiz |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | ETH Zurich |
Medlem af |
Det slovenske akademi for videnskab og kunst, National Academy of Sciences (fra 1989), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988), Det polske videnskabernes akademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | IBM Research – Zurich, Universität Zürich |
Kendte værker | superledning |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Dannie-Heineman-prisen (1987), Marcel Benoist pris (1986), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987), Fritz London Memorial Prize (1987), Æresdoktor ved Universitetet i Genève med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i fysik 1987 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel, død 9. januar 2023) var en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.
Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.
Müller var adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.