I dagens verden er William Henry Bragg blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, økonomien, kulturen eller ethvert andet aspekt af dagligdagen, spiller William Henry Bragg en grundlæggende rolle i vores virkelighed. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige facetter af William Henry Bragg og dens indflydelse på forskellige områder. Fra dets udvikling gennem årene til dets relevans i dag, gennem dets forhold til andre relevante emner, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden af William Henry Bragg i dagens verden. Uanset vores baggrund eller særlige interesser er William Henry Bragg et emne, der vedrører os alle, og som fortjener vores opmærksomhed og refleksion.
William Henry Bragg | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
William Henry Bragg 2. juli 1862 Wigton, Storbritannien |
Død |
12. marts 1942 (79 år) London, Storbritannien |
Nationalitet | Engelsk |
Bopæl | Australien |
Ægtefælle | Gwendoline Todd |
Børn |
William Lawrence Bragg, 2nd Lieut. Robert Charles Bragg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Old Grammar School, Trinity College (1881-1885), King William's College (fra 1875) |
Elev af | Joseph John Thomson |
Medlem af |
Royal Society, Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1939), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1922), Det Preussiske Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Kristallograf, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, lacrosse-spiller, kemiker |
Fagområde | Krystallografi, kemi, matematik, fysik |
Arbejdsgiver | Adelaide Universitet, University College London, Leeds Universitet (1909-1915) |
Arbejdssted | Adelaide |
Elever | John Raymond Wilton |
Kendte værker | røntgendiffraktion |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Bakerian Lecture (1915), Knight Commander of the Order of the British Empire, Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1923), Faraday Medalje (1936), Matteucci-medaljen (1915) med flere |
Nobelpris | Fysik 1915 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
William Henry Bragg (født 2. juli 1862 i Westward, Cumberland, død 10. marts 1942) var en britisk fysiker og kemiker, som delte Nobelprisen i fysik fra 1915 med sin søn William Lawrence Bragg.
William Bragg blev født i Westward, nær Wigton i Cumberland. Hans far, Robert John Bragg, var kaptajn, men valgte at leve som bonde. Robert Bragg var gift med Mary Wood, datter af en præst.
William Bragg blev uddannet på Market Harborough Grammer school og senere på King William's College for mænd. Han fik tildelt et mindre stipendium af Trinity College i Cambridge i 1881. Her studerede han matematik hos dr. E.J. Routh. Han tog sin afgangseksamen i 1884, som den tredje student i "Mathematical tripos". I 1885 blev han udnævnt til "professor af ren og skær matematik, som skulle undervise i fysik" på Adeleide universitet i Australien. Han opsagde sit professorat på Adelaide i 1908 til fordel for Leeds Universitet. I Leeds arbejdede Bragg med røntgenstråler med stor succes. Han opfandt sammen med sin søn William Lawrence Bragg "røntgenspektrometeret". I 1915 fik han sammen med sønnen Lawrence tildelt Nobelprisen i fysik for deres indsats inden for analysen af krystallers strukturer ved hjælp af røntgenstråler.
William Henry Bragg skrev adskillige bøger:
{{cite book}}
: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |