Ernest Lawrence
Velkommen til artiklen om Ernest Lawrence, et emne, der vækker interesse hos millioner af mennesker rundt om i verden. I dette indlæg vil vi grundigt udforske de forskellige aspekter relateret til Ernest Lawrence, fra dets historie og udvikling til dets indvirkning på nutidens samfund. Langs disse linjer vil vi opdage fascinerende fakta, analysere ekspertudtalelser og dele praktiske råd til dem, der ønsker at dykke dybere ned i dette spændende emne. Gør dig klar til at fordybe dig i en rejse med viden og opdagelse om Ernest Lawrence. Lad os komme igang!
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (november 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 Ernest Lawrence | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Ernest Orlando Lawrence  8. august 1901 Canton, South Dakota, USA |
| Død |
27. august 1958 (57 år) Palo Alto, Californien, USA |
| Bopæl |
USA, Berkeley |
| Søskende |
John H. Lawrence |
| Ægtefælle |
Mary K. Blumer |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of South Dakota, University of Chicago, St. Olaf College, University of Minnesota, Augustana Academy med flere |
| Medlem af |
Kungliga Vetenskapsakademien, Indian National Science Academy, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1934), American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
| Fagområde |
Fysik |
| Deltog i |
Manhattan Project |
| Arbejdsgiver |
University of California, Berkeley |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Comstock Prize in Physics (1938), Elliott Cresson-medaljen (1937), National Inventors Hall of Fame (1982), Faraday Medalje (1952), Holley-medaljen (1942) med flere |
| Nobelpris |
 Fysik 1939 |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernest Orlando Lawrence (født 8. august 1901, død 27. august 1958) var en amerikansk fysiker.
I 1929 udviklede han cyklotronen (en type partikelaccelerator). For denne opfindelse blev han tildelt Nobelprisen i fysik i 1939.
Grundstof nummer 103, Lawrencium, er opkaldt efter ham.
