Willem Einthoven
I artiklen, vi præsenterer i dag, skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Willem Einthoven. Gennem historien har Willem Einthoven været genstand for undersøgelse, debat og beundring og fanget opmærksomheden hos både kunstnere, videnskabsmænd, filosoffer og nysgerrige. På de efterfølgende sider vil vi udforske de forskellige facetter af Willem Einthoven, fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i det videnskabelige område. Derudover vil vi analysere dens indflydelse på populærkulturen, og hvordan den har formet vores opfattelser og overbevisninger over tid. Gør dig klar til at fordybe dig i en afslørende rejse gennem historien og nutiden af Willem Einthoven.
 Willem Einthoven | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
21. maj 1860  Semarang, Indonesien/Hollandsk Ostindien |
| Død |
29. september 1927 (67 år) Leiden, Holland |
| Gravsted |
Oegstgeest |
| Nationalitet |
 Nederlandsk |
| Ægtefælle |
Frédérique Jeanne Louise de Vogel |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Utrecht Universitet |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1926), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, opfinder, fysiolog, læge |
| Fagområde |
Fysiologi |
| Arbejdsgiver |
Universiteit Leiden (1886-1927) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
National Inventors Hall of Fame (2008), Foreign Member of the Royal Society (1926), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1924) |
| Nobelpris |
 Fysiologi eller medicin 1924 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Willem Einthoven (født 21. maj 1860 i Semarang, Indonesien, død 29. september 1927 i Leiden) var en hollandsk læge og fysiolog.
Han modtog Nobelprisen i medicin i 1924 for opfindelsen af en brugbar elektrokardiograf, som han kunne diagnosticere hjertesygdomme med.
Einthoven studerede medicin i Utrecht og blev professor i fysiologi i Leiden. I sit arbejde «Die galvanometrische Registrierung des menschlichen Elektrokardiogramms etc.» redegjorde han i 1923 for principperne for strenggalvanometeret, som han indførte.
Han blev indvalgt som udenlandsk repræsentant nummer 698 af Kungliga Vetenskapsakademien i 1924.
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |