John Gurdon
I denne artikel skal vi analysere og diskutere John Gurdon, et emne der har skabt stor interesse og debat i dagens samfund. Fra forskellige perspektiver og tilgange vil vi behandle de mest relevante og kontroversielle aspekter relateret til John Gurdon, med det formål at give et komplet og detaljeret overblik over dette emne. Igennem denne artikel vil vi undersøge dens indvirkning på forskellige områder, såvel som de implikationer og konsekvenser, det medfører. Ligeledes vil vi undersøge de forskellige meninger og holdninger til sagen og tilbyde en kritisk og objektiv analyse. Gennem denne analyse sigter vi mod at tilbyde et omfattende overblik over John Gurdon og dets relevans i dag.
| John Gurdon | |
|---|---|
 John Gurdon, 2012 | |
| Personlig information | |
| Født |
3. oktober 1933 (90 år) Dippenhall, Storbritannien  |
| Nationalitet | Britisk |
| Bopæl |
England |
| Far |
William Nathaniel Gurdon |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Eton College, Edgeborough School, Christ Church College |
| Medlem af |
Royal Society, Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 1980), Academia Europaea (fra 1991), Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, læge, biolog |
| Forskningsområde | Udviklingsbiologi |
| Arbejdsgiver |
California Institute of Technology, University of Oxford, University of Cambridge (fra 2001) |
| Arbejdssted |
University of Oxford University of Cambridge |
| Kendt for | terapeutisk kloning |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Wolfprisen i medicin (1989) Copleymedaljen (2003) Laskerprisen (2009) Nobelprisen i medicin (2012) |
| Eksterne henvisninger | |
|
John Gurdons hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sir John Bertrand Gurdon, FRS, (født 2. oktober 1933) er en britisk udviklingsbiolog. Han er mest kendt for sin banebrydende forskning indenfor terapeutisk kloning. I 1958 klonede han verdens første dyr, en frø, af en voksen frøcelle. Gurdons eksperiment beviste at hver celles genetiske materiale indeholder og bibeholder den information, der kræves for at blive en anden celletype. Dette har fået grundlæggende betydning for stamcelleforskningen, hvis mål det er at anvende uudviklede celler og få dem til at udvikle sig til ønskede celletyper.