Martin Evans
Denne artikel vil behandle emnet Martin Evans, et af de mest relevante aspekter i dagens samfund. Martin Evans har fået stor betydning i de senere år på grund af sin gennemslagskraft på forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og teknologi. Gennem denne artikel vil de forskellige facetter af Martin Evans og dens indflydelse på vores daglige liv blive udforsket. De forskellige perspektiver omkring Martin Evans vil blive analyseret, såvel som dets udvikling over tid. Derudover vil implikationerne af Martin Evans i den nuværende kontekst, såvel som dets mulige fremtidige fremskrivninger, blive undersøgt. For at tilbyde en samlet vision om Martin Evans, vil forskellige tilgange og holdninger blive overvejet, med det formål at give en bred og objektiv vision om dette emne af stor relevans i dag.
 Martin Evans | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Martin John Evans  1. januar 1941 (83 år) Stroud, Storbritannien |
| Nationalitet |
 Engelsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University College London, Christ's College (Cambridge), St Dunstan's College |
| Medlem af |
Royal Society (1993), European Molecular Biology Organization, Academia Europaea (fra 2009), Learned Society of Wales (fra 2013) |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, genetiker, biolog |
| Fagområde |
Embryologi, Udviklingsbiologi, biologi |
| Arbejdsgiver |
Cardiff Universitet, University College London |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fellow of the Royal Society, William Bate Hardy-prisen (1993), March of Dimes Prize in Developmental Biology (1999), Fellow of the Academy of Medical Sciences, EMBO-medlemskab med flere |
| Nobelpris |
 Nobelprisen for medicin 2007 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sir Martin John Evans (født 1. januar 1941 i Stroud i Gloucestershire i England) er en britisk genetiker. Han er professor i genetik ved Cardif University i Wales.
Evans modtog i 2007 årets Nobelpris i fysiologi eller medicin sammen med Mario Capecchi og Oliver Smithies, for deres forskning omkring udvikling af ”principper til at introducere specifikke ændringer af gener i mus vha. embryonale stamceller.”