I dagens verden er Barbara McClintock et emne, der har fanget opmærksomheden hos folk i alle aldre og interesser. Hvad enten det skyldes dets relevans i nutidens samfund, dets indflydelse på historien eller dets indflydelse på populærkulturen, er Barbara McClintock blevet et interessepunkt for mange. Gennem årene har det skabt debatter, forskning og modstridende meninger, hvilket har ført til større interesse for at forstå dets dimensioner og konsekvenser. I denne artikel vil vi grundigt udforske Barbara McClintock og dens betydning i dagens verden, hvilket giver et komplet og objektivt perspektiv på dette meget relevante emne.
Barbara McClintock | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
16. juni 1902 Hartford, Connecticut, USA |
Død |
2. september 1992 (90 år) Huntington, New York, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Hartford, Flatbush |
Mor | Sara Ryder McClintock |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Cornell University |
Institution |
University of Missouri Cold Spring Harbor Laboratory |
Medlem af |
Royal Society (1989), National Academy of Sciences (fra 1944), American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences (fra 1959), American Philosophical Society |
Beskæftigelse | Cytogenetik |
Fagområde | Cytogenetik, genetik |
Arbejdsgiver | Cornell University, University of Missouri, Cold Spring Harbor Laboratory (fra 1941) |
Kendt for | Arbejdet med den genetiske struktur af majs |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1983) |
Nobelpris | Medicin 1983 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Barbara McClintock, (født 16. juni 1902, død 2. september 1992), var en amerikansk videnskabskvinde og en af verdens mest fremtrædende cytogenetiker der blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1983.
Spire Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |