I dag er Charles Nicolle et emne af stor relevans, der dækker forskellige områder af dagligdagen. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på økonomien er Charles Nicolle et emne, der har vakt interesse hos både eksperter og borgere. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Charles Nicolle blevet et allestedsnærværende problem, der ikke kun påvirker ét land eller en region, men har globale konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Charles Nicolle, fra dets oprindelse til dets projektion i fremtiden, med det formål at forstå dets betydning og virkning i dag.
Charles Nicolle | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Charles Jules Henri Nicolle 21. september 1866 Rouen, Frankrig |
Død |
28. februar 1936 (69 år) Tunis, Tunesien |
Far | Eugène Nicolle |
Søskende |
Marcel Nicolle, Maurice Nicolle |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
lycée Pierre-Corneille, Institut Pasteur (til 1893) |
Medlem af |
Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Académie des sciences d'outre-mer, Académie Nationale de Médecine, Société des écrivains normands |
Beskæftigelse | Professor, bakteriolog, botaniker, mikrobiolog, læge, biolog |
Fagområde | Bacteriologi |
Arbejdsgiver | Collège de France (1932-1936), Institut Pasteur (1903-1936) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Kommandør af Æreslegionen, Prix Montyon (1909, 1912, 1914), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1928) |
Nobelpris | Medicin 1928 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Charles Jules Henri Nicolle (født 21. september 1866 i Rouen, død 28. februar 1936 i Tunis) var en fransk læge og nobelprisvinder. Han blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1928 for sit arbejde med at udvikle en medicin mod mæslinger.
Nicolle lærte tidlig om biologi fra sin fader, Eugène Nicolle, som var læge ved sygehuset i Rouen. Han fik en kandidatgrad i 1893 fra Pasteur Institute. På dette tidspunkt vendte han til Rouen som medlem af medicinfakultetet frem til 1896 og da som direktør for bakteriologlaboratoriet.
I 1903 blev Nicolle direktør for Pasteur Institute i Tunis, hvor han udførte arbejdet med tyfus, som senere skulle give ham en Nobelpris. Han var endnu direktør for instituttet, da han døde i 1936. I 1927 blev han indvalgt som medlem i Kungliga Vetenskapsakademien.
Nicolle skrev også fiktion og filosofi gennem livet, herunder bøgerne Le Pâtissier de Bellone, Les deux Larrons og Les Contes de Marmouse.
Han giftede sig med Alice Avice i 1895 og fik to børn, Marcelle (f. 1896) og Pierre (f. 1898).