I dagens verden er Walter Norman Haworth et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på det moderne samfund eller dets indflydelse på populærkulturen, er Walter Norman Haworth blevet et referencepunkt på forskellige områder af dagligdagen. Fra dets fremkomst til nutiden har Walter Norman Haworth været genstand for undersøgelse, debat og beundring, hvilket har givet anledning til en bred vifte af perspektiver og meninger om sagen. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest fremtrædende facetter af Walter Norman Haworth og dens betydning i den aktuelle kontekst.
Walter Norman Haworth | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
19. marts 1883 Chorley, Storbritannien |
Død |
19. marts 1950 (67 år) Barnt Green, Storbritannien |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Familie | James Johnston Dobbie (svigerfar) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Georg-August-Universität Göttingen (til 1910), Manchester Universitet (1903-1909, 1911) |
Medlem af |
Royal Society, Manchester Literary and Philosophical Society, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
Beskæftigelse | Kemiker |
Fagområde | Kemi |
Arbejdsgiver | University of London, Imperial College London, University of St Andrews, University of Birmingham, Durham Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Æresdoktor ved Queen's University Belfast (1947), Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1944), Fellow of the Royal Society (1928), Longstaff Prize (1933) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i kemi 1937 |
Walter Norman Haworth (født 19. marts 1883, død 19. marts 1950) var en engelsk forsker, som blev professor organisk kemi først i Durham og senere i Birmingham.
Han opdagede, at en række kulhydrater og deriblandt glucose er bygget over en ringformet struktur af forbundne kulstofatomer. I forbindelse med sit arbejde opfandt han Haworth-projektionen, der viser strukturen i dens rumlige form.
Han fandt en forbindelse, som han kaldte ascorbinsyre (fordi den modvirker scorbutus, = skørbug) eller C-vitamin. Dette stof lykkedes det ham og Sir Edmund Hirst at fremstille kunstigt i 1934.
Han modtog sammen med Paul Karrer Nobelprisen i kemi i 1937 for arbejdet med C-vitamin og kulhydrater.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |