I denne artikel vil vi dykke dybere ned i emnet Geoffrey Wilkinson, en problemstilling der har fået stor aktualitet i nyere tid. Geoffrey Wilkinson er blevet et grundlæggende aspekt på forskellige områder, hvad enten det er på det sociale, politiske, videnskabelige eller teknologiske område. Dens påvirkning er så transcendental, at det er afgørende at tage fat på dens forskellige dimensioner og reflektere over dens indflydelse på vores daglige liv. Gennem denne analyse søger vi at udnytte de mange kanter af Geoffrey Wilkinson og fremhæve dets betydning i opbygningen af viden og beslutningstagning i vores moderne samfund.
Geoffrey Wilkinson | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. juli 1921 Todmorden, Storbritannien |
Død |
26. september 1996 (75 år) London, Storbritannien |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Imperial College London |
Medlem af |
Royal Society, National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, kemiker |
Fagområde | Uorganisk kemi |
Arbejdsgiver | Imperial College London |
Kendte værker | metallorganisk kemi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Guggenheim-Stipendium (1954), Fellow of the Royal Society, Amerikan Chemical Society-prisen for uorganisk kemi (1966), Longstaff Prize (1987), Ludwig Mond Award (1981) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i kemi 1973 |
Sir Geoffrey Wilkinson FRS (født 14. juli 1921, død 26. september 1996) var en britisk kemiker, der især arbejdede med uorganisk kemi og overgangsmetal-katalysatorer. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1973 sammen med Ernst Otto Fischer for deres arbejde, udført hver for sig, inden for organometalkemi med såkaldte sandwichmolekyler.
Spire Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |