I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Gerhard Herzberg, et emne, der har vakt interesse hos mange mennesker gennem historien. Gerhard Herzberg har været genstand for debat og undersøgelser på forskellige områder, fra psykologi til videnskab, herunder historie og kultur. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Gerhard Herzberg, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på nutidens samfund. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og teorier, der er opstået omkring Gerhard Herzberg, samt de implikationer det har på vores dagligdag. Gør dig klar til at gå ind i den spændende verden af Gerhard Herzberg og opdag alt, hvad dette tema har at byde på!
Gerhard Herzberg | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
25. december 1904 Hamborg, Tyskland |
Død |
3. marts 1999 (94 år) Ottawa, Ontario, Canada |
Nationalitet | / Tysk-Canadisk |
Bopæl | Darmstadt |
Ægtefælle | Luise Hedwig Herzberg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Georg-August-Universität Göttingen, Technische Universität Darmstadt, Gelehrtenschule des Johanneums |
Medlem af |
Bestyrelsen ved Carleton University (1973-1980), Royal Society (fra 1951), Kungliga Vetenskapsakademien, Det internationale akademi for kvantemolekylærvidenskab, Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, fysiker, kemiker |
Fagområde | Fysisk kemi, atomisk spektroskopi, molekylær spektroskopi, kemi, fysik |
Arbejdsgiver | University of Chicago, Yerkes Observatory, National Research Council, Universitet af Saskatchewan, Georg-August-Universität Göttingen, Technische Universität Darmstadt, Bristol Universitet, Cornell University |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1960), Frederic Ives-medaljen (1964), Companion of the Order of Canada, Fellow of the Royal Society (1951) med flere |
Nobelpris | Kemi 1971 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gerhard Heinrich Friedrich Otto Julius Herzberg PC CC FRSC FRS (født 25. december 1904, død 3. marts 1999) var en tysk-canadisk fysiker og fysisk kemiker. Han modtog nobelprisen i kemi i 1971 for sine "bidrag til viden om molekylers elektroniske struktur og geometri, særligt frie radikaler". Herzbergs arbejde omhandlede atom- og molekylespektroskopi. Han er kendt for at anvende disse teknikekr til at fastslå strukturen på både diatomiske og polyatomiske molekyler, inklusive frie radikaler, hvilket er vanskeligt at undersøge på andre måder, og den gemiske analyse af astronomiske objekter. Herzberg arbejdede som kansler på Carleton University i Ottawa, Ontario, Canada fra 1973 til 1980.
Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne biografi om en canadier er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |