Wei-hai-wei
I dagens verden er Wei-hai-wei kommet til at indtage en grundlæggende plads i forskellige sfærer af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, den akademiske, kulturelle eller sociale sfære, er Wei-hai-wei blevet et emne af relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Dens gennemslagskraft og relevans har vakt interesse hos forskere, fagfolk og den brede offentlighed, som søger at forstå dens betydning og konsekvenser. I denne artikel vil vi gå i dybden med den rolle, som Wei-hai-wei spiller i nutidens samfund, ved at analysere dets udvikling, udfordringer og mulige løsninger. Derudover vil vi undersøge, hvordan Wei-hai-wei har formet og vil fortsætte med at forme det nuværende landskab, samt de fordele og udfordringer, der følger med dets tilstedeværelse i forskellige sammenhænge.
Wei-hai-wei (også Weihaiwei) var før og efter 1. verdenskrig britisk krigshavn på nordkysten af halvøen Shan-tung ved indløbet til Petshili-Strædet, Kina omkring 70 km øst for traktathavnen Tschi-fu ved en dyb, mod nord af to øer beskyttet vig med gode opankringsforhold, 738 km2. Krigshavnen var oprindelig blevet anlagt af kineserne for i forening med det på den anden side af strædet liggende Port Arthur at beherske indsejlingen gennem Petshili-strædet og således forsvare adgangen til Peking.
Weihai
Vest for havnen lå havnebyen Weihai med i 1910 ca. 4.000, i 1921 allerede 154.416 indbyggere.
Fæstningsværker
Til beskyttelse af havnen anlagdes på landsiden på højderne flere befæstninger under ledelse af preussiske militære rådgivere og forsynede med Krupp-kanoner. På øerne Liu-kung-tao og Itao, som begrænsede havnen mod nord og øst, fandtes tre befæstninger med Armstrong-kanoner. Vest for byen havde kineserne indrettet en marineartilleriskole, desuden værfter for maskinreparationer. Der anlagdes desuden depoter af kul og ammunition.
Historisk rolle
I krigen med Japan 1894 angrebes den 10.000 mand stærke besætning af en dobbelt så stor japansk styrke under Ojama. Fæstningen overgav sig efter en kort modstand, og den i havnen indespærrede kinesiske flåde faldt i japanernes hænder. Efter fredsslutningen blev Wei-hai-wei atter tilbagegivet Kina. Da imidlertid Rusland 1898 under form af en forpagtning bemægtigede sig Port Arthur, erhvervede England Wei-hai-wei som en modvægt mod Ruslands planer i Nordkina. Ifølge traktaten med Kina skulle England være berettiget til at holde Wei-hai-wei besat, så længe russerne besad Port Arthur. Da denne havn, 1905, gik over til japansk besiddelse, beholdt England alligevel Wei-hai-wei.
Handelspolitisk rolle
Handelsomsætningen med udlandet over havnen havde 1924 en værdi af 13,5 mio. dollars.
Eksterne henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, Bind XXIV, s. 657ff, opslag: Weihaiwei
- Nordisk familjebok. Uggleupplagan (opslag: Wei-hai-wei)
