Det kinesisk-sovjetiske brud

I denne artikel vil vi udforske temaet for Det kinesisk-sovjetiske brud med det formål at dykke ned i dets betydning og relevans i dagens samfund. Det kinesisk-sovjetiske brud er et emne, der har skabt bred interesse inden for forskellige områder, fra det akademiske felt til det sociale og kulturelle felt. I årenes løb har Det kinesisk-sovjetiske brud været genstand for undersøgelse og debat, hvilket har genereret divergerende og berigende meninger, der giver os mulighed for bedre at forstå dets omfang og indflydelse på vores daglige liv. Gennem udforskningen af ​​Det kinesisk-sovjetiske brud vil vi være i stand til at dykke ned i dets mange dimensioner og analysere de påvirkninger, det har på vores samfund, samt reflektere over de implikationer, det medfører for fremtiden.

Mao Zedong og Nikita Khrusjtsjov i Kina i 1958.
Lokaliteter indenfor den kommunistiske verden i 1980: pro-Sovjet (rød); pro-Kina (gul); de alliancefrie lande Nordkorea og Jugoslavien (sort). Somalia havde vært prosovjetisk frem til 1977. Cambodja (Demokratisk Kampuchea) havde været prokinesisk frem til 1979.

Det kinesisk-sovjetiske brud var en politisk-ideologisk konflikt mellem Folkerepublikken Kina og Sovjetunionen mellem 1960 og 1989. Konflikten skyldtes strid om lederskabet i den kommunistiske verden, de respektive staters egne interesser, og ulige fortolkninger af marxismen, nemlig maoisme og marxisme-leninisme.

I 1950- og 1960-årene handlede den ideologiske debat mellem Kina og Sovjetunionen også om «fredelig sameksistens» med den kapitalistiske verden. Nikita Khrusjtsjov mente at dette var opnåelig, mens Mao Zedong betragtede det som sovjetisk revisionisme. Efter at Khrusjtsjov fordømte arven efter Josef Stalin i 1956 kørte den ideologiske debatten i hårdknude. I 1961 afviste Kinas kommunistiske parti officielt Sovjetunionens kommunistiske partis politik som et produkt af «revisionistiske forrædere».

Det kinesisk-sovjetiske brud blev et vendepunkt i den kolde krig. Splittelsen bliver ofte anset som en foranledning til Nixons besøg i Kina i 1972 og de påfølgende tilnærmelser mellem Kina og USA. Det samme gælder den kinesisk-sovjetiske grænsekonflikt i 1969, som markerede et lavpunkt i forholdet mellem Kina og Sovjetunionen. USAs tilnærmelser til Kina var et led i Richard Nixons trekantsdiplomati for at presse Sovjetunionen. En gradvis normalisering kom som følge af Maos død i 1976. To år senere blev firebanden væltet af Deng Xiaoping, som ikke havde den samme ideologiske aversion overfor Sovjetunionen.

Referencer

  1. ^ Lenman, B.P. og Anderson, T. (red.) (2000). Chambers Dictionary of World History (engelsk). Edinburgh: Chambers. s. 769.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Kuisong, Yang (2000), "The Sino-Soviet Border Clash of 1969: From Zhenbao Island to Sino-American Rapprochement", Cold War History (engelsk), no. 1, s. 21–52
  3. ^ Kornberg, Judith og Faust, John (2005), China in World Politics. Policies, Processes, Prospects (engelsk) (2 udgave), University of British Columbia Press, s. 104–105, ISBN 978-1-5882-6248-6{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Eksterne henvisninger