I dag er John Kerr (fysiker) et emne af stor betydning og interesse for et bredt spektrum af befolkningen. Efterhånden som vores samfund udvikler sig og står over for nye udfordringer, bliver temaet for John Kerr (fysiker) et omdrejningspunkt for refleksion og handling. Det er et emne, der er til stede på alle områder af livet, fra politik til popkultur, gennem teknologi og videnskab. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af John Kerr (fysiker) og dens indvirkning på vores nuværende samfund. Vi vil behandle forskellige perspektiver, meninger og forskningsresultater for at belyse dette emne, der er så relevant i nutiden.
John Kerr | |
---|---|
John Kerr, ca. 1860, foto af Thomas Annan | |
Personlig information | |
Født |
17. december 1824 Ardrossan, Skotland |
Død |
15. august 1907 (82 år) Glasgow |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Glasgow Universitet |
Medlem af | Royal Society |
Beskæftigelse | Fysiker, klerk |
Fagområde | Fysik |
Faglig interesse | Optoelektronik |
Arbejdsgiver | Glasgow Universitet (til 1846) |
Kendt for | Kerr-effekt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Fellow of the Royal Society, Royal Medal (1898) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Kerr (17. december 1824 – 15. august 1907) var en skotsk fysiker og pioner inden for elektrooptik. Han er bedst kendt for opdagelsen af Kerr-effekten.
John Kerr blev født 17. december 1824 i den skotske by Ardrossan Han studerede i Glasgow fra 1841 til 1846, og ved Theological College of the Free Church of Scotland i Edinburgh i 1849. Fra 1857 underviste han i matematik ved Free Church Training College i Glasgow. John Kerr døde i Glasgow i 1907.
Kerrs vigtigste eksperimentale arbejder var opdagelsen af dobbeltbrydning i faste og flydende dielektrika i et elektrostatisk felt og den såkaldte Kerr-effekt. Kerr-effekten er en ændring i et materiales brydningsindeks som følge af et påtrykt elektrisk felt, som er ligefrem proportional med kvadratet af det elektriske felt. Hvis der er lineært forhold hedder det i stedet Pockels-effekt. Kerr påviste et lignende fænomen for magnetiske felter som nu kaldes magneto-optisk Kerr-effekt.
Kerr-effekten udnyttes i en Kerr-celle som bl.a. anvendes i lukkere i højhastighedsfotografering med lukkertider ned til 100 ns. I 1928 brugte August Karolus og Otto Mittelstaedt en Kerr-celle til at modulere en lysstråle for måle dens hastighed. Tidligere målinger havde brugt mekaniske midler til modulation med frekvenser omkring 10 kHz, men Kerr-celle muliggjorde frekvenser op til 10 MHz og større målenøjagtighed. Kerrs originale celle var en glasblok. Moderne celler er ofte fyldt med væsker såsom nitrobenzen.
Kerr var også en tidlig fortaler for metersystemet i Storbritannien.