Æresdoktorgrad
I artiklen, som vi præsenterer nedenfor, vil vi behandle emnet Æresdoktorgrad på en udtømmende og detaljeret måde. Æresdoktorgrad er et emne af stor relevans i dag, som vækker stor interesse og debat på forskellige områder. Igennem artiklen vil vi analysere de forskellige perspektiver og tilgange, der findes vedrørende Æresdoktorgrad, samt dets historiske relevans og dets indvirkning på det nuværende samfund. Vi vil også undersøge de fremtidige implikationer af Æresdoktorgrad og mulige løsninger eller foranstaltninger, der kan træffes i forhold til det. Med denne artikel sigter vi mod at give en global og komplet vision af Æresdoktorgrad, med det formål at bidrage til debatten og viden om dette emne.
En æresdoktorgrad (dr.(fagområde). h.c. = latin, honoris causa) er en doktorgrad, der tildeles af et universitet uden at modtageren på forhånd har forsvaret en disputats. I Danmark blev ordningen med æresdoktorgrader i sin nuværende form etableret med en forordning af 9. januar 1824. Før da kunne kongen udnævne doktorer, doctores bullati, men det skete sidst 1736.
Æresdoktorgrader har de samme benævnelser og forkortelser som almindelige doktorgrader, men tilføjes honoris causa, forkortet h.c.
Referencer
- ^ "Trailblazing women in sport celebrated with special Edge Hill event". edgehill.ac.uk. 24. marts 2022. Hentet 12. november 2023.
Litteratur
- F.E. Hundrup: Biografiske Efterretninger over dem, der ved Kjøbenhavns Universitet have erholdt de højeste akademiske Værdigheder, 1-3. København 1854-59 (æresdoktorgrader 1824-1835)
- Danish Theses for the Doctorate and Commemorative Publications of the University of Copenhagen 1836-1926, Copenhagen & London 1929 (æresdoktorgrader 1836-1926)
Eksterne henvisninger
- Æresdoktorer ved Københavns Universitet Arkiveret 27. oktober 2005 hos Wayback Machine – herunder en liste over æresdoktorer fra 1927
- Æresdoktorer ved Danmarks Tekniske Universitet (før: Polyteknisk Læreanstalt) fra 1921.