I dagens verden er Wienergruppen et problem, der er blevet mere og mere relevant i samfundet. Siden dets fremkomst har Wienergruppen været genstand for debat og interesse, genereret modstridende meninger og vakt nysgerrighed hos både eksperter og lægfolk. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på dagligdagen, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige områder, har Wienergruppen etableret sig som et emne af global interesse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Wienergruppen og diskutere dens betydning i den aktuelle kontekst.
Wienergruppen var en løs østrigsk skribentsammenslutning, der udgik fra den såkaldte Art-Club, og som formerede sig i Wien omkring 1954 under indflydelse af Hans Carl Artmann. Foruden Artmann selv talte også Friedrich Achleitner, Konrad Bayer, Gerhard Rühm og Oswald Wiener som medlemmer, men også Ernst Jandl og Friederike Mayröcker havde nær kontakt til gruppen.
Wienergruppens arbejder havde litterære rødder i barokdigtningen, ligesom også i ekspressionismen, dadaismen og surrealismen. Vigtige impulser kom også fra repræsentanter for sprogskepsis, -kritik og -filosofi (som Hugo von Hofmannsthal, Karl Kraus og Ludwig Wittgenstein).
Sprogbevidstheden i wienergruppen viste sig også i deres opfattelse af sproget som optisk og akustisk materiale. På basis af denne idé beskæftigede medlemmerne af gruppen sig blandt andet intensivt med udviklingen af auditiv poesi og visuel poesi. Frem for alt for Artmann var den auditive rigdom af dialekterne et vigtigt udgangspunkt, men også den mere eller mindre anvendte Kleinschreibung (undgåelsen af store bogstaver) kan i denne kontekst betraktes.
Efter Artmann allerede i 1958 vendte gruppen ryggen, markerede Konrad Bayers død den 10. oktober 1964 wienergruppens endeligt.