I dagens verden er Vinter-OL 1928 fortsat et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Fra dets indvirkning på sundhed og velvære, til dets indflydelse på økonomien og politik, fortsætter Vinter-OL 1928 med at generere debatter og refleksioner på forskellige områder. Gennem historien har Vinter-OL 1928 spillet en afgørende rolle i menneskers liv, ved at sætte trends, fremme kulturelle forandringer og udfordre konventioner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Vinter-OL 1928, fra dets oprindelse til dets relevans i dag, med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision om dette emne.
Værtsby | St. Moritz, Schweiz |
---|---|
Deltagende lande | 25 |
Deltagende atleter |
464 (438 mænd, 26 kvinder) |
Discipliner | 14 i 4 sportsgrene (8 discipliner) |
Åbnings- ceremoni | 11. februar |
Afslutnings- ceremoni | 19. februar |
Officielt åbnet af | Præsident Edmund Schulthess |
Atletløfte | Hans Eidenbenz |
Stadion | Eisstadion Badrutts Park |
Vinter-OL 1928 (officielt: De II Olympiske Vinterlege) blev afholdt i 1928 i St. Moritz, Schweiz og var de første rigtige vinterlege, der blev afholdt uafhængigt af et sommer-OL. Det foregående vinter-OL 1924, der blev afholdt som en vintersportsuge i tilknytning til sommer-OL, blev senere med tilbagevirkende kraft omdøbt til de første vinterlege.
Efter de daværende regler var værtslandet for sommer-OL (Holland) blevet tilbudt også at afholde vinter-OL. Men Holland afslog tilbuddet, og dermed blev sommer- og vinter-OL for første gang afholdt i forskellige lande – noget der først skete igen i 1948.
Der blev konkurreret i seks sportsgrene: Bobslæde, hurtigløb på skøjter, ishockey, kunstskøjteløb, nordisk skiløb og skeleton. Desuden var der to demonstrationssportsgrene: militærpatrulje og skijøring.
Skeleton var med på vinter-OL-programmet for første gang. Siden sidste vinter-OL var militærpatrulje desuden blevet nedgraderet til demonstrationssportsgren, og det var dermed ikke en del af det officielle program.
Kvinder havde stadig kun lov til at konkurrere i kunstskøjteløb.
Bobslædekonkurrencen blev kørt på naturbanen 'Bobsleigh-Run' med en længde på 1.570 m og en højdeforskel på 120 m.
Firemandsbob, mænd | Tid (min) | ||
Guld | USA II | William Fiske Nion Tucker Geoffrey Mason Clifford Gray Ricard Parke |
3:20,5 |
Sølv | USA I | Jennison Heaton David Granger Lyman Hine Thomas Doe Jay O'Brien |
3:21,0 |
Bronze | Tyskland | Hanns Kilian Valentin Krempel Hans Hess Sebastian Huber Hans Nägle |
3:21,9 |
500 m, mænd | Tid | |
Guld | Bernt Evensen | 43,4 sek |
Guld | Clas Thunberg | 43,4 sek |
Bronze | Roald Larsen | 43,6 sek |
Bronze | John Farrell | 43,6 sek |
Bronze | Jaakko Friman | 43,6 sek |
1500 m, mænd | Tid | |
Guld | Clas Thunberg | 2:21,1 min |
Sølv | Bernt Evensen | 2:21,9 min |
Bronze | Ivar Ballangrud | 2:22,6 min |
5000 m, mænd | Tid | |
Guld | Ivar Ballangrud | 8:50,5 min |
Sølv | Julius Skutnabb | 8:59,1 min |
Bronze | Bernt Evensen | 9:01,1 min |
10.000 m, mænd | ||
Aflyst på grund af dårligt vejr. Høj temperatur (på grund af fønvinde) fik isen til at smelte. |
Den olympiske ishockeyturnering gjaldt også som verdensmesterskab. 10 af de 11 hold spillede først en indledende runde i tre grupper, hvorfra vinderne gik videre til medaljerunden mod Canada.
Canada - Sverige | 11-0 |
Schweiz - Storbritannien | 4-0 |
Canada - Storbritannien | 14-0 |
Schweiz - Sverige | 0-4 |
Sverige - Storbritannien | 3-1 |
Canada - Schweiz | 13-0 |
Medaljerunde | Kampe | Mål | Point | |
---|---|---|---|---|
Guld | Canada | 3 | 38-0 | 6 |
Sølv | Sverige | 3 | 7-12 | 4 |
Bronze | Schweiz | 3 | 4-17 | 2 |
4. | Storbritannien | 3 | 1-21 | 0 |
Kunstskøjteløbskonkurrencerne blev afviklet på Badrutts-Park isstadion.
Mænd | Point | |
Guld | Gillis Grafström | 12 |
Sølv | Willy Böckl | 13 |
Bronze | Robert von Zeebroeck | 27 |
Kvinder | Point | |
Guld | Sonja Henie | 8 |
Sølv | Fritzi Burger | 25 |
Bronze | Beatrix Loughran | 28 |
Parløb | Point | |
Guld | Andrée Joly / Pierre Brunet | 14 |
Sølv | Lilly Scholz / Otto Kaiser | 17 |
Bronze | Melitta Brunner / Ludwig Wrede | 29 |
Langrends- og skihopkonkurrencerne gjaldt samtidig som verdensmesterskab.
18 km, mænd | Tid (timer) | |
Guld | Johan Grøttumsbråten | 1:37:01 |
Sølv | Ole Hegge | 1:39:01 |
Bronze | Reidar Ødegaard | 1:40:11 |
4. | Veli Saarinen | 1:40:57 |
5. | Hagbard Håkkonsen | 1:41:29 |
6. | Per-Erik Hedlund | 1:41:51 |
50 km, mænd | Tid (timer) | |
Guld | Per-Erik Hedlund | 4:52:03 |
Sølv | Gustaf Jonsson | 5:05:30 |
Bronze | Volger Andersson | 5:05:46 |
4. | Olav Kjelbotn | 5:14:22 |
5. | Ole Hegge | 5:17:58 |
6. | Tauno Lappalainen | 5:18:33 |
Skihop, mænd | Point | |
Guld | Alf Andersen | 19,208 |
Sølv | Sigmund Ruud | 18,542 |
Bronze | Rudolf Purkert | 17,937 |
4. | Axel-Herman Nilsson | 16,937 |
5. | Sven-Olof Lundgren | 16,708 |
6. | Rolf B. Monsen | 16,687 |
Nordisk kombination, mænd | Point | |
Guld | Johan Grøttumsbråten | 17,833 |
Sølv | Hans Vinjarengen | 15,303 |
Bronze | John Snersrud | 15,021 |
4. | Paavo Nuotio | 14,927 |
5. | Esko Järvinen | 13,729 |
6. | Sven Eriksson | 14,593 |
Skeletonkonkurrencen, der også blev kaldt tobogganing, blev kørt på naturbanen Cresta Run med en længde på 1.210 m og en højdeforskel på 157 m. Deltagerne kørte banen tre gange, og summen af de tre tider gjaldt som det endelige resultat.
Skeleton, mænd | Tid (min) | |
Guld | Jennison Heaton | 3:01,8 |
Sølv | John Heaton | 3:02,8 |
Bronze | David, Earl of Northesk | 3:05,1 |
4. | Agostino Lanfranchi | 3:08,7 |
5. | Alexander Berner | 3:08,8 |
6. | Franz Unterlechner | 3:13,5 |