Vikingehellebard
I dagens verden er Vikingehellebard blevet et grundlæggende problem, der påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin indflydelse på økonomien til sin rolle i samfundet har Vikingehellebard været fremtrædende i aktuelle samtaler og debatter. Derfor er det nødvendigt at udforske de forskellige aspekter i forbindelse med Vikingehellebard i dybden, analysere dets udvikling over tid, dets indvirkning på forskellige områder og dets mulige konsekvenser for fremtiden. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Vikingehellebard for bedre at forstå dens betydning i dag og i fremtiden for menneskeheden.
Vikingehellebard eller ofte blot hellebard er blevet brugt til at oversatte flere norrøne ord for stagevåben i forbindelse med vikingetidens rustning og våben, og i videnskabelige litteratur om vikingetiden. Ved omtale af vikingetidens våben er "hellebard" ikke det samme som en klassisk hellebard fra 1400-tallet, men mere bogstaveligt en "økse-på-stage", der omhandler et våben mere generelt af glavind-typen.
Vikingehellebarder omfatter atgeir, höggspjót, kesja, krókspjót og skægøkser. Våbnene omtales i de nordiske sagaer, men der er ikke gjort arkæologisk fund, der underbygger deres eksistens eller udformning.
Referencer
- ^ Richard Cleasby; Guðmundr Vigfússon (1874). An Icelandic-English Dictionary (2nd udgave). Oxford: Clarendon Press. Hentet 6. oktober 2014.
- ^ Saga book of the Viking Society for Northern Research, Volume 23. Viking Society. 1990.
