Vidar den Tavse

Vidar den Tavse er et emne, der har skabt stor interesse i nutidens samfund. Fra sin oprindelse og frem til i dag har den været genstand for undersøgelse, debat og analyse på forskellige områder. Dens betydning ligger i dens indvirkning på menneskers daglige liv, såvel som dens relevans på det akademiske, videnskabelige, sociale, kulturelle område, blandt andre. Denne artikel søger at behandle forskellige aspekter relateret til Vidar den Tavse på en omfattende og detaljeret måde, og tilbyder en global og opdateret vision af dette emne. Dets oprindelse, dets udvikling over tid, dets implikationer i det nuværende samfund og mulige fremtidige perspektiver vil blive udforsket.

En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset

Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin. Han holder sig for sig selv og træner til Ragnarok. Han er næsten lige så stærk som sin bror, Thor, men det er også nødvendigt, for ifølge Vølvens spådom skal Vidar ved Ragnarok hævne sin fars død. Han skal sætte sin fod i gabet på Fenrisulven, brække dens kæbe og derefter stikke et sværd i ulven.

Til formålet har han en kæmpe skindstøvle, lavet af alle de stumper som skomagerne smider væk. dvs. alle endestykkerne og udskæringer ved hæl og tå. Han bærer altid denne støvle og den giver ham derfor en haltende gang. Med den på kan Fenrisulven ikke bide foden af ham, og Vidar overlever kampen med uhyret og bliver en af de overlevende aser fra Ragnarok, der opbygger den nye verden.

Se også