I dagens verden har VM i ishockey 1986 fået stor relevans i forskellige sammenhænge, hvilket genererer en betydelig indflydelse på samfundet. Siden dets fremkomst har VM i ishockey 1986 fanget opmærksomheden hos akademikere, fagfolk og den brede offentlighed og er blevet et emne for debat og analyse på forskellige områder. For at forstå den indflydelse, som VM i ishockey 1986 har på vores daglige liv, er det bydende nødvendigt at udforske dens forskellige facetter og dimensioner, samt undersøge dens udvikling over tid. På denne måde kan vi forstå dets betydning og konsekvenser i vores nuværende virkelighed.
Verdensmesterskabet i ishockey 1986 var det 51. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 62. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
Der var tilmeldt 26 hold til mesterskabet – det højeste antal indtil da og to hold mere end ved VM året før. De otte bedste hold spillede om A-VM, de otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste ti hold spillede C-VM. Det høje deltagerantal fik IIHF til at indføre D-VM året efter, så C-gruppen igen kunne komme til at bestå af otte hold.
Sovjetunionen blev suverænt verdensmester for 20. gang og gik ubesejret gennem turneringen (10 sejre i 10 kampe). Dermed overtog holdet Canadas rekord for flest VM-titler. Sølvmedaljerne gik til Sverige, mens Canada måtte nøjes med bronze. De forsvarende verdensmestre fra Tjekkoslovakiet endte skuffende på femtepladsen, hvilket var holdets dårligste resultat siden OL 1956.
Kampene mellem de europæiske hold i den indledende runde gjaldt som europamesterskab, og her sejrede Sovjetunionen foran Sverige og Finland. Det var Sovjetunionens 24. EM-titel og den syvende i træk siden 1978.
Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |