I dagens artikel skal vi tale om Spurvehøg, et emne der har vakt stor interesse i nyere tid. Spurvehøg er et emne, der påvirker mange menneskers liv, da det har en direkte indflydelse på forskellige aspekter af vores samfund. Gennem denne artikel vil vi i dybden undersøge de forskellige aspekter relateret til Spurvehøg, fra dens historie og udvikling til dens virkning i dag. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og meninger om Spurvehøg, med det formål at tilbyde en komplet og varieret vision om dette emne. Uden tvivl er Spurvehøg et spændende og komplekst emne, som fortjener vores opmærksomhed og refleksion.
Spurvehøg | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Sårbar (DKRL) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia |
Række | Chordata |
Klasse | Aves |
Orden | Accipitriformes |
Familie | Accipitridae |
Slægt | Accipiter |
Art | A. nisus |
Underart | 'A. n. granti A. n. melaschistos A. n. nisosimilis A. n. nisus A. n. punicus A. n. wolterstorffi' |
Videnskabeligt artsnavn | |
Accipiter nisus (Linnaeus, 1758) | |
Kort | |
Synonymer | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.
Den er en almindelig dansk ynglefugl med cirka 4.000 par og er i øvrigt udbredt i store dele af Europa, Asien og det nordvestlige Afrika.
Hannen har blå-grå ryg, mens hunnen er brun. Begge har tværstribet bryst og bug (hvid med mørke tværstriber). Halen er lang og smal, vingerne er korte og afrundede. I forhold til andre rovfugle er spurvehøgen lille.
Som hos mange andre rovfugle er spurvehøgehunnen større end hannen. Hunnen måler op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen måler cirka 30 centimeter.
Størrelsesforskellen mellem de to køn danner basis for et større fødegrundlag, når de to køn i fællesskab, skal jage føde til ungerne, fordi de på den måde kan jage flere forskellige fuglearter. Hannen kan tage småfugle op til solsort-størrelse. Hunnen tager bytte op til due-størrelse, men mangler den fornødne manøvredygtighed, der kræves for at fange mindre fugle. Det er en fordel, at det netop er hunnen, der er størst, da den derved har nemmere ved at producere æggene, og senere er det også hunnen, som ruger og forsvarer reden.
Spurvehøgehunnen kan forveksles med duehøgehannen.
Den lever mest af fugle, der jages i både skove og byområder, f.eks. omkring foderbrætter.
Spurvehøgen er monogam (danner par). Reden lægges som regel i lærk eller gran, og hunnen lægger 3-7 æg.
Spurvehøgen har korte afrundede vinger, en lang hale og flyver med hurtige vingeslag. Alt dette gør det let for den at manøvrere f.eks. mellem skovens træer, for at slå ned på sit bytte, der som regel fanges ved overraskelsesangreb. Benene er lange og tynde og uden fjer. Tæer og kløer er ligeledes lange og bruges til at gribe om byttets krop.