Sprogdød

I dagens verden spiller Sprogdød en vigtig rolle i samfundet. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på politik og økonomi, har Sprogdød vist sig at være et emne af stor relevans i dag. I årenes løb er Sprogdød og dets indvirkning på forskellige aspekter af livet blevet diskuteret bredt. Denne artikel søger at analysere betydningen af ​​Sprogdød og dets indflydelse på det nuværende samfund, såvel som dets udvikling over tid. Forskellige perspektiver og meninger om Sprogdød vil blive behandlet med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne.

Ikke at forveksle med Sprogtab.
Dolly Pentreath, der ofte betragtes som den sidste indfødte taler af kornisk, i et portræt fra 1781

Indenfor lingvistikken sker sprogdød når et sprog mister sin sidste modersmålstaler. Til sammenligning sker sprogudryddelse når sproget ikke længere kendes, heller ikke af andetsprogstalere. Andre lignende begreber er sprogdrab, hvor et sprog død af naturlige eller politiske årsager, og glottofagi, der betegner måden et mindre sprog bliver fuldstændigt absorberet eller erstattet af, et større sprog.

Sprogdød er en proces hvorved et talefællesskabs sproglige kompetence indenfor deres sprogvarietet mindskes indtil der til sidst ikke er nogle talere tilbage, som kan tale varieteten flydende. Sprogdød kan ramme enhver sprogform, inklusive dialekter.

Henvisninger

  1. ^ Zuckermann, Ghil'ad, "Stop, revive and survive", The Australian Higher Education, June 6, 2012.
  2. ^ Calvet, Jean-Louis. 1974. Langue et colonialisme: petit traité de glottophagie. Paris.
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.