Skarntyde
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Skarntyde, udforske dens betydning, dens indvirkning på samfundet og dens relevans i dag. Skarntyde er et emne, der har fanget opmærksomheden hos folk i alle aldre og fra forskellige områder, fra politik til popkultur. Skarntyde har gennem årene vist sig at være et emne af stor interesse for både eksperter på området og den brede offentlighed, og det har skabt debatter og refleksioner, der har påvirket vores måde at tænke og handle på. I denne artikel vil vi analysere værdien af Skarntyde, og hvordan det har udviklet sig over tid, og behandle dets indvirkning på samfundet og dets relevans i den moderne verden.
| Skarntyde | |
|---|---|
 Illustration fra 1885 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige |
Plantae (Planter) |
| Division |
Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse |
Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Apiales |
| Familie |
Apiaceae (Skærmplantefamilien) |
| Slægt | Conium (Skarntyde) |
| Art | C. maculatum |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Skarntyde (Conium maculátum) er en op til 250 centimeter høj urt, der hører til skærmblomstfamilien (Apiaceae), ligesom fx gulerod og bjørneklo. Den blomstrer med hvide blomster i juni og juli. Planten er temmelig almindelig i Danmark, hvortil den formentlig er indført af munke. Skarntyde er meget giftig og har været brugt som lægemiddel til udvortes brug.
Udbredelse
Skarntyde er hjemmehørende i middelhavsregionen og i Vestasien og senere spredt med kulturen til store dele af det øvrige Europa, Nordafrika og Asien. Desuden er den indslæbt til Nord- og Sydamerika og New Zealand. Den ynder fugtig og næringsrig jord, der jævnligt forstyrres. I Danmark oftest ved beboelser, i grøftekanter, på strandvolde og ruderater.
Beskrivelse
Stænglen er glat med blåligt skær og rødplettet forneden (deraf navnet maculatum = plettet). Bladene er 3 eller 4 gange fjersnitdelte og ligner bladene fra vild kørvel, der også er blevet kaldt skarntyde. Planten er toårig og danner det første år en roset af blade. Året efter vokser et blomsterbærende skud frem. Planten har en ubehagelig lugt af muse-urin, der især kan lugtes på solvarme sommerdage eller når bladene gnides.
Giftighed
Carl von Linné gav planten slægtsnavnet Conium, efter det græske ord "koneion" – den giftdrik af skarntydesaft, som i antikkens Grækenland blev benyttet til at eksekvere dødsdomme med. Filosoffen Sokrates blev eksempelvis dømt til at begå selvmord med skarntydesaft. Dens dødbringende egenskaber skyldes især de to alkaloider koniin og gamma-konicein.
Kilder og henvisninger
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958. Side 442-443
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191. Side 577.
- Online artikel om skarntydegift og Sokrates Arkiveret 3. september 2021 hos Wayback Machine (hentet 2021-09-03)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Skarntyde
