Nu om dage er Sjællands Stift et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. I mange år nu har Sjællands Stift fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og interesser. Med tiden er Sjællands Stift blevet et tilbagevendende emne i daglige samtaler, såvel som i medierne og sociale netværk. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på menneskers liv, dets historiske relevans eller dets betydning på globalt plan, har Sjællands Stift formået at positionere sig selv som et emne af almen interesse. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige kanter og aspekter relateret til Sjællands Stift, med det formål at tilbyde et bredt og komplet perspektiv på dette emne, der er så relevant i dag.
Sjællands Stift afløste det katolske Roskilde Stift i 1537. I 1922 blev stiftet delt mellem Københavns Stift og det nuværende Roskilde Stift. I 1961 blev Helsingør Stift oprettet som det tredje stift på Sjælland.
Stiftet bestod oprindeligt af Sjælland, Møn, Amager og en række mindre øer. Bornholm kom til stiftet i 1662 som følge af Freden i København i 1660. Desuden var Færøerne, Grønland og andre oversøiske områder en del af stiftet.
I tidlig middelalder omfattede Sjællands bispestol også Rügen. Stiftet omfattede ikke Lolland og Falster, som i stedet var underlagt Odense bispestol og i 1803 blev udskilt som Lolland-Falsters Stift.
Efter Reformationen i 1536 blev Sjællands biskop primas (kirkelig førstemand) for den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. Biskoppen boede i København, mens Roskilde Domkirke var stiftets hovedkirke. I den katolske tid (før Reformationen) var Ærkebiskoppen i Lund overhoved for kirken i Danmark.
Se også Bisperække for Sjællands stift.
J. Bloch: Stiftamtmænd og amtmænd i kongeriget Danmark og Island 1660-1848 (1895).www.archive.org