Rumelien
I dagens verden er Rumelien et problem, der har fået betydelig relevans i samfundet. Siden dets fremkomst har Rumelien fanget opmærksomheden hos eksperter og forskere og genereret lidenskabelige debatter og diskussioner. Som tiden skrider frem, fortsætter Rumelien med at være et emne af interesse, og dets indvirkning bliver mere og mere tydelig på forskellige områder. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Rumelien, analysere dets oprindelse, udvikling og konsekvenser i dag. Uden tvivl er Rumelien et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade og fortjener dyb og informeret refleksion.
Rumelien (tyrkisk: Rumeli – "Romerlandet") er betegnelsen som fra 1400-tallet kom i brug om den europæiske del af Det Osmanniske Rige, dvs. Balkan. I det 11. og 12. århundrede blev navnet også brugt om Anatolien, da dette var land som tyrkerne havde erobret fra Det Østromerske Rige.
Senere blev navnet mere specifikt brugt om en provins bestående af centrale Albanien og vestlige Makedonien, med Manastir som hovedstad. Efter administrative reformer i 1870'erne ophørte Rumelien med at eksistere som politisk inddeling.
Ved Berlin-traktaten 1878 blev Østrumelien gjort til en autonom provins i Det Osmanniske Rige, men efter en fredelig revolution den 18. september 1885 blev Østrumelien forenet med Bulgarien.
I dag ses betegnelsen Rumeli brugt om den europæiske del af Tyrkiet, dvs. provinserne Edirne, Kirklareli og Tekirdag, og den østlige del af provinsen Istanbul.