Proviantgården
I dagens verden er Proviantgården et emne, der genererer stor interesse og indflydelse på samfundet. Siden sin oprindelse har Proviantgården været genstand for debat, forskning og udvikling med flere perspektiver og tilgange. Gennem historien har Proviantgården spillet en grundlæggende rolle i menneskers liv, og har påvirket den måde, de tænker, handler og forholder sig til deres miljø. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Proviantgården og analysere dets implikationer på forskellige områder, fra videnskab og teknologi til kultur og kunst. Derudover vil vi undersøge, hvordan Proviantgården har udviklet sig over tid og tilpasset sig sociale og økonomiske ændringer.
Fra Det Kongelige Bibliotek
Proviantgården, også kaldet Provianthuset, er en bygning i København, beliggende på Slotsholmen. Oprindeligt en del af Christian den 4.'s krigshavn. Det huser i dag medlemmer af Folketinget, medlemmer af Folketingets administration samt læsesal for Rigsarkivet.
Proviantgården blev opført under Christian den 4. i 1604. Det skulle angiveligt være bygget af sten fra de nedrevne katolske kirker i Roskilde. Det blev opført på en inddæmmet plads syd for Københavns Slot som en del af Tøjhuskomplekset. Proviantgården var således en del af krigshavnen og tjente som forrådsmagasin for flåde og hær. Mellem Proviantgården og Tøjhuset lå der dengang en lille havn, udgravet i 1598, hvor skibe med proviant kunne gå ind og lægge til kaj. Havnen blev nedlagt i 1867-68, og på pladsen ligger nu Det Kongelige Biblioteks have.
Proviantgården har været hærget af brand tre gange i henholdsvis 1626, 1719 og 1992. Af den oprindelige bygning er derfor kun murværket tilbage.