Nyresvigt
Vigtigheden af Nyresvigt har været genstand for debat i årtier. Uanset om det er personligt, fagligt eller akademisk, spiller Nyresvigt en afgørende rolle i vores daglige liv. Fra sin oprindelse til sin udvikling i dag har Nyresvigt været genstand for undersøgelse og forskning af eksperter inden for forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Nyresvigt, fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i historien. Endvidere vil vi analysere, hvordan Nyresvigt har påvirket og formet forskellige aspekter af vores liv, hvilket giver en dybere indsigt i dets betydning i den moderne verden.
Nyresvigt, eller nyreinsufficiens, er en tilstand hvor nyrerne ikke fungerer i tilstrækkelig omfang. Nyresvigt kan enten være akut eller kronisk og kan skyldes en hel række problemer.
Symptomer
Indledningsvis er symptomerne få og svage; først ved fremskreden nyresygdom begynder symptomerne at vise sig. Disse omfatter:
- Træthed
- Svimmelhed
- Anoreksi
- Kvalme
- Kløe
- Ødemer
- Stomatitis (mundhulebetændelse)
- Encefalopati (hjernesygdom)
- Kramper
- Åndenød
- Knogleskørhed
- Arytmier
Årsager
Kronisk nyresvigt
Kronisk nyresvigt skyldes mest hyppigt diabetes mellitus, for højt blodtryk eller glomerulonefritis.
Akut nyresvigt
Årsager til akut nyresvigt kan deles op efter om årsagen findes før nyrerne (prærenale), i selve nyrerne (renale) eller efter nyrerne (postrenale).
Prærenale årsager
- Nedsat ekstracellulærvolumen: Diurese, blødning, tab af vaskulær væske ind i det ekstravaskulære rum (f.eks. ved ascites, peritonitis, pancreatitis eller brandsår).
- Nedsat minutvolumen fra hjertet: Hjertesygdom, pulmonal arteriel hypertension, lungeembolisme.
- Nedsat systemisk karmodstand: Septisk shock, leversvigt, blodtrykssænkende lægemidler.
- Øget modstand i nyrekarrene: Lægemidler (f.eks. NSAIDer, ciclosporin, tacrolimus), hyperkalcæmi, anafylakse.
- Nedsat efferent arteriole modstand: Lægemidler (ACE-hæmmere eller angiotensin II-antagonister).
Renale årsager
- Akut tubulær skade: Iskæmi (f.eks. ved kirurgi, blødning, lægemidler, giftstoffer).
- Akut glomerulonefritis: Wegeners granulomatose, Goodpasture syndrom, lupus.
- Akut tubulointerstitiel nefritis: Lægemidler (f.eks. NSAIDer, β-lactamantibiotika, sulfonamider, ciprofloxacin, thiazid diuretika, furosemid, cimetidin, phenytoin, allopurinol), pyelonefritis.
- Akut vaskulær nefropati: Vaskulitis, malign hypertension, scleroderm.
- Infiltrative sygdomme: Lymfom, leukæmi, sarcoidose.
Postrenale årsager
- Tubulær udfældning: Urinsyre, lægemidler (sulfonamider, aciclovir, indinavir, methotrexat), myoglobin.
- Urinlederobstruktion: Nyresten, ødem, cancer, fødselsdefekter, urinledertraume ved f.eks. kirurgi eller ulykker.
- Blæreobstruktion: Prostata hyperplasi, prostatakræft, blærekræft.
Undersøgelser
Kliniske undersøgelser
Blodanalyse
- P-Creatinin
- P-Carbamid
- P-Bicarbonat
- B-Hæmoglobin
- P-Calcium
- P-Phosphat
- P-Kalium
- P-Natrium
Urinanalyse
Behandling
Behandling afhænger af den specifikke patient, men kan bl.a. omfatte vitamin D, jern, erythropoietin (EPO), ACE-hæmmere, phosphatbindere, bicarbonat, dialyse og nyretransplantation.
Eksterne henvisninger
- Acute Renal Failure (ARF). Merck Manual Professional. Opdateret december 2007.
- Chronic Kidney Disease (Chronic Renal Failure). Merck Manual Professional. Opdateret december 2007.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |