Løvskov

I dagens verden er Løvskov et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker over hele kloden. Dens relevans og virkning er blevet genstand for diskussion og analyse på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Da Løvskov fortsat er et varmt emne, er dets indflydelse og konsekvenser fortsat genstand for forskning og debat. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Løvskov, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, med det formål at kaste lys over dette fascinerende fænomen.

Bøg i Gribskov
Verdens biomer, fordelt efter klimabælterne
     Tempereret løvfældende skov      Subtropisk regnskov      Mediterrane biomer      Monsunskove      Skovsavanner      Subtropiske tørkeskove      Tropisk regnskov      Bjergskove

Løvskov er en skov bestående af løvtræer. I Danmark er biotopen løvskov altid biomet Tempereret løvfældende skov. I varmere klima f.eks. i Middelhavsområdet er løvskove oftest stedsegrønne, men træerne kan i sådanne områder stadig tabe bladene ved langvarig tørke.

Typiske eksempler på løvskov i Danmark er bøgeskov, egeskov, ellesump eller diverse blandingsskove. Typiske danske løvskovstræer er bøg, Stilk-Eg, Vinter-Eg, Rød-El, Ask og Lind samt flere andre.

Andre løvskovs-biomer udenfor Danmark er:

Økologi

Løvskove har en meget forskelligartet økologi fra nordskandinaviske birkeskove til tropisk regnskov. Herunder beskrives derfor blot nogle almindeligt forekommende danske løvskovstyper:

  • Bøgeskov: Til trods for at bøgen er naturligt forekommende i Danmark, er de fleste danske bøgeskove plantet. Vi kender disse som de klassiske "søjlehaller" af store bøgetræer, som er kendt, elsket og besunget. Bøgeskov forekommer både på muldbund og morbund, men da bøgen er et skyggetræ oftest med en fattig bundflora – undtagen i foråret før løvspring hvor f.eks. det kendte tæppe af Hvid Anemone viser sig.
  • Egeskov: Egen er et andet naturligt forekommende træ i Danmark, og det er indvandret før bøgen. På de bedre jorde er egen udkonkurreret af den hurtigere voksende og mere skyggende bøg, og eg træffes derfor typisk på lidt dårligere jorde. Egen er et lystræ, hvorfor der ofte findes en rig bundflora i egeskoven. De gamle egestammer er også sig selv hjemsted for hundredvis forskellige arter af smådyr, laver og mosser. Egeskoven er en af de artrigeste danske skovtyper.
  • Ellesump: En meget karakteristisk skovtype hvor Rød-el vokser på vandmættet bund
  • Blandingsskov: Hvor naturskovs-strategien vinder indpas ses i stadig højere grad blandings-skov. Birk, eg og røn spirer på fattigere jorde, mens ask og ær/ahorn spirer på mere næringsrige jorde.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet: