I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Kvæsthusbroen. Fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag, vækker dette emne stor interesse og nysgerrighed hos individer i alle aldre. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi behandle de mest relevante og væsentlige aspekter relateret til Kvæsthusbroen, hvilket giver læseren et bredt og berigende perspektiv. Ligeledes vil vi undersøge dens indvirkning på forskellige områder, fra kultur til videnskab, herunder dens relevans i det nutidige samfund. I sidste ende søger denne artikel at kaste lys over Kvæsthusbroen og dens betydning i nutidens verden.
Kvæsthusbroen i København (hele det ombyggede område kaldes i dag Kvæsthusmolen), var oprindeligt en anlægsbro med kaj på begge sider (med form som en tange). Den blev anlagt i perioden 1848–1850 og blev udvidet til den nuværende længde 1877-1878. Området husede oprindeligt et kvæsthus – heraf navnet.
Kvæsthusbroen er beliggende for enden af Sankt Annæ Plads over for Admiralhotellet og ud for det gamle kvæsthus fra 1600-tallet, som i 1872 blev købt af Det Forenede Dampskibs-Selskab. I dag (2009) tilhører ejendommen Dansk Sygeplejeråd, som flyttede ind i marts måned 2005.
Tidligere blev Kvæsthusbroen anvendt som afgangs- og anløbsplads for passagerskibene til Aarhus, Aalborg, Oslo og Bornholm.
Her ligger nu Skuespilhuset sammen med Ofelia Plads,[bør uddybes] tidligere Ofelia Beach ved Kvæsthusbroen.
Fra DFDS blev grundlagt, var der regelmæssig dampdrevet trafik fra København til en lang række havnebyer i Danmark. Dagligt afgik der dampere med både gods og passagerer til Aarhus og Aalborg. En til tre gange om ugen gik der skibe til mindre provinshavne som Frederikshavn, Horsens, Fredericia, Kolding, Vejle, Randers, Aabenraa, Faaborg, Middelfart, Svendborg og Sønderborg.
Før dampmaskinernes indtog på færger og jernbaner, var transport til søs markant hurtigere end over land. Med hest og vogn var den højeste hastighed 10-12 km/t. Gennemsnitshastigheden for en diligence var ca. 8 km/t over en dag. Godstransport over land med oksekærre kunne ikke konkurrere selv med en sejldrevet skonnert – også selv om den lige linje gik ad en vej over land. Omvej og modvind skulle være virkeligt voldsom for at skonnerten ikke skulle vinde den konkurrence.