I denne artikel vil vi behandle emnet Kurt Georg Kiesinger, et spørgsmål af stor relevans i dag, som har udløst en dyb debat på forskellige områder. I lang tid har Kurt Georg Kiesinger været en kilde til interesse og undersøgelser på grund af dets mangfoldige implikationer og konsekvenser for samfundet. I denne forstand er det afgørende at analysere og reflektere over Kurt Georg Kiesinger fra forskellige perspektiver, for at forstå dets sande omfang og mulige konsekvenser. Gennem de næste par linjer vil vi udforske de forskellige aspekter af Kurt Georg Kiesinger og forsøge at tilbyde en bred og omfattende vision af dette komplekse og fascinerende emne.
Kurt Georg Kiesinger | |
---|---|
Kansler | |
Embedsperiode 1. december 1966 – 21. oktober 1969 | |
Foregående | Ludwig Erhard |
Efterfulgt af | Willy Brandt |
Personlige detaljer | |
Født |
6. april 1904 Ebingen, Det Tyske Kejserrige |
Død |
9. marts 1988 (83 år) Tübingen, Vesttyskland |
Gravsted | Stadtfriedhof Tübingen |
Politisk parti |
NSDAP (1933-45) CDU (1946-88) |
Ægtefælle | Marie-Luise Kiesinger |
Uddannelsessted |
Eberhard Karls Universität Tübingen Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin |
Profession | Advokat |
Religion | Katolicisme |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Kurt Georg Kiesinger (født 6. april 1904 i Albstadt-Ebingen, Württemberg, død 9. marts 1988 i Tübingen-Bebenhausen) var en tysk politiker for CDU. Han var i perioden 1966–1969 Tysklands forbundskansler og var den første, der regerede i en såkaldt stor koalition mellem CDU og SPD. Tidligere havde han været ministerpræsident i perioden 1958–1966 i delstaten Baden-Württemberg.
Hans fortid som medlem af Hitlers nationalsocialistiske parti blev især kritiseret skarpt på venstrefløjen, og i 1968 blev han af samme grund overfaldet af den venstreorienterede journalist og politiker Beate Klarsfeld, der gav ham en lussing ved et møde i CDU.
På trods af de åbenlyst store forskelle mellem socialdemokraterne og de konservative blev hans embedsperiode forholdsvis succesfuld, og han præsterede at opnå nogle af de højeste popularitetstal for tyske forbundskanslere overhovedet.[kilde mangler]