I denne artikel vil vi udforske emnet Japans forsvar fra et omfattende og detaljeret perspektiv. Vi vil dykke ned i dets oprindelse, udvikling, virkning og relevans i dag med det formål at give en dyb og berigende forståelse af Japans forsvar. Igennem vores rejse vil vi tage fat på forskellige aspekter og tilgange, som vil give os mulighed for at berige vores viden og reflektere over vigtigheden af Japans forsvar i forskellige sammenhænge. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer på forskellige områder inviterer Japans forsvar os til at dykke ned i dets betydning og omfang, og denne artikel søger at være en komplet guide til at dykke ned i dets fascinerende univers.
Japans forsvar består af et militærvæsen, ofte benævnt Japans selvforsvarsstyrker (japansk 自衛隊), oprettet efter Japans nederlag i 2. verdenskrig, og underlagt forsvarsministeriet.
Forsvaret har 247.150 aktive soldater, og 56.100 i reserven (2015).
Potsdam-deklarationen i 1945 påbød Japan at afvikle den kejserlige hær og flåde. De amerikanske besættelsesstyrker skulle stå for forsvaret af de japanske øer, bortset fra Kurilerne (besat af sovjetiske styrker). Koreakrigen 1950-53 førte imidlertid til en åreladning af disse styrker, så i 1954 oprettede Japan, med præsident Eisenhowers velsignelse, Japan Self-Defense Forces (JSDF). Paragraf ni i Japans grundlov forbyder ellers opstillingen af hær, flåde og luftvåben, så derfor er JSDF de jure en "udvidet politistyrke".
Den 9. januar 2007 blev det japanske forsvarsministerium oprettet. I 53 år var JSDF en etat under statsministeriet.
Selvforsvarsstyrkerne er underlagt lov om selvforsvarsstyrker af 1954, som garanterer at styrken er underlagt civil kontrol. Loven indebærer et unikt system: Alle soldaterne er formelt civile tjenestemænd, og de som bærer uniform er underlagt den civile forsvarsetat, som ligger under statsministerens kontor. Det findes ingen lov om militære hemmeligheder, og lovbrud som begås af soldater – enten på eller udenfor militært område, i eller udenfor tjeneste, eller af militær eller ikke-militær karakter – pådømmes efter almindelige strafferetslige regler ved civile domstole.[kilde mangler]
Styrken har aldrig mobiliseret i reelle stridshandlinger, men har deltaget i nogen internationale, fredsbevarende operationer. Frem til september 2015, i henhold til Japans forfatning, måtte landets styrker kun at deltage i selvforsvar af Japan. Den 18. september blev der dog vedtaget en ny lovgivning, som gav landets styrker lov til at deltage i militære operationer udenfor Japan.