I denne artikel vil vi udforske virkningen af ISO 3166 på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har ISO 3166 fanget opmærksomheden og interessen fra forskellige sektorer, hvilket har udløst debatter og kontroverser omkring dets relevans og betydning. Fænomenet ISO 3166 har gennemsyret nøgleaspekter af vores daglige liv og har transformeret den måde, vi relaterer, forbruger information og forstår verden omkring os. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige aspekter, der kredser om ISO 3166, for at forstå dens indflydelse på kultur, politik, teknologi og menneskelige relationer. Gennem en kritisk tilgang vil vi forsøge at tyde de kompleksiteter og nuancer, der kendetegner ISO 3166, for at belyse dets indflydelse på samtidens samfund.
ISO 3166 er en international standard fastsat af ISO. Denne standard er en tre-delt standard for geografisk kodning af landes og selvstyrers navne via landekoder – samt den subnationale opdeling heraf via regionskoder.
For en oversigt over indholdet i standarden samt andre standarder for national, geografisk kodning – se overblik over landekoder.
Første del af standarden, ISO 3166-1, definerer koder for lande og selvstyrer. Den blev første gang udgivet i 1974
Standarden består af 3 sideopstillede inddelinger af landekoder:
Standardens anden del, ISO 3166-2, definerer koder for subnationale enheder og administreres af det enkelte land. Det kan for eksempel være opdeling af amter, kommuner, fylker, sogne eller hvilken opdeling, det enkelte land måtte ønske.
Opdelingerne er udsendt af ISO i 7 nyhedsbreve:
Den tredje del, ISO 3166-3, definerer udgåede ISO 3166-1-landekoder. Denne standard blev første gang udgivet i 1998.