I dagens verden er Herostratos et emne af stor relevans og interesse, som fanger opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og sammenhænge. Dens indflydelse afspejles på forskellige områder, fra kultur til økonomi, og dens indflydelse har ingen geografiske grænser. Med tidens løb har Herostratos fået større betydning i samfundet og genereret debatter, forandringer og transformationer. I denne artikel vil vi grundigt udforske dette fænomen og dets betydning i nutidens verden og analysere dets dimensioner og konsekvenser i forskellige aspekter af dagligdagen.
Herostratos (gr. Ἡρόστρατος) var en græsk brandstifter, der den 21. juli 356 f.Kr. ødelagde Artemistemplet i Efesos, et af Verdens syv underværker ved at sætte ild til det.
Efter forbrydelsen erkendte Herostratos, at motivet til branden var at opnå berømmelse. Borgerne i Efesos bestemte, at hans navn som straf aldrig måtte nævnes. Alligevel har han i dag lagt navn til begrebet herostratisk berømmelse. Dette skyldes den græske historiker Theopompos, som i sit historiske værk Hellenika omtaler både hændelsen og forbryderen.
Ud over damnatio memoriae-straffen blev Herostratos henrettet som straf.
Historikeren Plutark skrev i sin biografi om Alexander den Store, at årsagen til, at Herostratos slap afsted med sit foretagende var, at Artemis var for optaget af Alexanders fødsel (som fandt sted samtidig med branden), at hun ikke formåede at redde sit tempel.