Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge
Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge er et emne, der har vakt interesse hos mange mennesker gennem årene. Siden dens opdagelse har den genereret debatter, kontroverser og en bred vifte af meninger. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge, fra dets indvirkning på samfundet til dets mulige implikationer i fremtiden. Gennem en detaljeret analyse vil vi søge at bedre forstå vigtigheden og relevansen af Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge i dag, samt de mulige konsekvenser, det kan have på forskellige områder. Uden tvivl er Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge et fascinerende emne, der fortjener særlig opmærksomhed og fortsætter med at skabe stor interesse rundt om i verden.
"Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge" eller blot "Hakon Jarls død" er et dansk digt af Adam Oehlenschläger udgivet i samlingen Digte 1803 i 1802.
Digtsamlingen var Oehlenschlägers gennembrud og har et præg af ungdommelig lidenskab (han var blot 23 år gammel). Blandt digtene i samlingen er også "Guldhornene", og samlingen regnes normalt i dansk litteraturhistorie som indvarslingen af romantikken. Blandt temaerne i denne kulturstrømning er beundring af naturen, forherligelse af fortiden samt en national vækkelse. I det lys skal "Hakon Jarls død" ses, idet den dansk-norske fortid her er i centrum. Hakon Jarl er den historiske skikkelse Håkon jarl, der regerede Norge i de sidste par årtier i det 10. århundrede. I den periode var kristendommen ved at gøre sit indtog i Norden, og Harald Blåtand var netop gået over til den nye tro i Danmark. Harald overdrog kongemagten i Norge til Håkon, selv om denne fortsat holdt fast i den gamle tro. Norge var imidlertid et splittet land, og Håkon blev mere og mere upopulær. I et oprør, hvor blandt andet den døbte Olav Tryggvason deltog, blev Håkon trængt op i en krog og dræbt af en træl. Men i eftertiden blev den kristne Olav udnævnt til konge og kunne nu indføre kristendommen; han blev regnet for Håkons banemand. Oehlenschläger var fascineret af denne afgørende hændelse i norsk historie, måske i højere grad af undergangen af den gamle kultur, inkarneret i Hakons skikkelse, end af den nye tids komme.
Digtet består af 12 strofer på hver 10 linjer med rimmønsteret A-B-A-B-C-C-D-D-E-E.
"Hakon Jarls død" indgår i lyrikantologien af 12 digte i Kulturkanonen fra 2006.
Referencer
- ^ Østergaard, Anders. "Lyrikantologi". emu.dk. Arkiveret fra originalen 27. december 2015. Hentet 22. september 2017.
- ^ "Adam Oehlenschläger: Hakon Jarls Död". kalliope.dk. Hentet 22. september 2017.
 | Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |