I denne artikel skal vi dybt udforske emnet Fredrik Pacius, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de seneste år. Fredrik Pacius har skabt stor interesse og debat på forskellige områder, fra videnskab til politik, herunder populærkultur. Igennem denne artikel vil vi undersøge de forskellige aspekter af Fredrik Pacius, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på nutidens samfund. Derudover vil vi diskutere udtalelser og perspektiver fra eksperter om emnet, såvel som de personlige erfaringer fra dem, der har været direkte involveret i Fredrik Pacius. Denne artikel har til formål at give læserne en bred forståelse af Fredrik Pacius og tilskynde til kritisk refleksion over dette emne, der er så relevant i dag.
Fredrik Pacius | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
19. marts 1809 Hamborg, Tyskland |
Død |
8. januar 1891 (81 år) Helsinki, Finland |
Gravsted | Hietaniemi kirkegård |
Barn | Maria Collan |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Gelehrtenschule des Johanneums |
Elev af | Louis Spohr, Moritz Hauptmann |
Beskæftigelse | Dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
Arbejdsgiver | Helsinki Universitet |
Elever | Johan Lindberg |
Kendte værker | Suomi-Sång, Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt |
Genre | Opera |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Kommandør af Isabella den katolskes orden (1882), 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856), Ridder af Vasaordenen (1857) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.
Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.
Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.
Kantater, en- og flerstemmige sange.
Pacius blev hædret med en tegning på en finsk frimærke.