I denne artikel vil emnet Europa-Parlamentsvalget 2014 blive behandlet, hvilket har skabt stor interesse på forskellige områder. Europa-Parlamentsvalget 2014 har fanget opmærksomhed fra akademikere, eksperter, fagfolk og den brede offentlighed på grund af dets relevans og gennemslagskraft i dag. Europa-Parlamentsvalget 2014 har gennem årene været genstand for talrige undersøgelser, debatter og analyser, hvilket har bidraget til at berige viden om dette emne. Med det formål at uddybe forståelsen af Europa-Parlamentsvalget 2014, vil forskellige aspekter blive undersøgt, som vil give os mulighed for at forstå dets betydning og implikationer i forskellige sammenhænge. Gennem en samlet og detaljeret tilgang vil der blive præsenteret forskellige perspektiver og refleksioner, der vil bidrage til at berige debatten omkring Europa-Parlamentsvalget 2014.
Europa-Parlamentsvalget 2014 var et politisk valg til Europa-Parlamentet, der blev afholdt mellem den 22. og 25. maj 2014. I Danmark blev valget afholdt søndag d. 25. maj 2014 - se Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark. Det var den niende afstemning til parlamentet siden dets start i 1979.
Valgdagene blev besluttet af Rådet. Valgene i 2014 blev afholdt i slutningen af maj i stedet for begyndelsen af juni, som det havde været tilfældet med tidligere valg til Europa-Parlamentet. Valgene blev bragt frem til at give mere tid til valget af en præsident for Europa-Kommissionen, og fordi de ellers ville være faldet sammen med pinseweekenden, som er skoleferie i mange medlemsstater.
Den igangværende Eurozone-krise, en udløber af Finanskrisen, begyndte flere måneder efter det sidste Parlamentsvalg i juni 2009. Selv om det påvirkede de fleste EU-lande, har de hårdest ramte økonomier været dem i det sydlige del af Europa: Grækenland, Cypern, Italien, Spanien, Portugal, men også Irland. Blandt årsagerne hertil kan være de barske stramninger, som væsentligt har påvirket den offentlige godkendelse af EU-lederskab. Den procentdel af grækerne som syntes om godkendelse af EU-lederskab faldt fra 32% i 2010 til 19% i 2013, mens der i Spanien, svandt mere end halvdelen fra 59% i 2008 til 27% i 2013. Samlet set kunne kun fire af de 27 medlemslande godkende EU lederskabet. Peter S. Goodman tyder på, at "mistro om traktater og konventioner, der holder det moderne Europa sammen, er høj". "Europas etablerede partier forventes generelt det, at lide deres værste præstation" siden 1979, med de tre mainstream partier (EPP, PES, ALDE) forventes at kollektivt få 63% af stemmerne, et tab på 10% siden 2009.
The crisis started back in October 2009, when Greece's finance minister revealed a black hole in his country's budget