Den følgende artikel vil behandle emnet Epidemi, som er blevet aktuelt i de senere år. Siden dets fremkomst har Epidemi vakt stor interesse blandt eksperter og den brede offentlighed, hvilket har skabt debatter og refleksioner om dets betydning og betydning på forskellige områder. Epidemi er blevet et emne for undersøgelse og diskussion på forskellige områder, hvad enten det er inden for videnskab, teknologi, historie, politik, kultur, blandt andre. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Epidemi blive analyseret for at give en omfattende og bred vision af dets betydning og implikationer.
En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi.
I Danmark regnes det for en epidemi bl.a., når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge. Ved en epidemi kan myndighederne anvende specielle love - eksempelvis en epidemilov - og regler for forebyggelse og bekæmpelse.
Mest kendte epidemier er byldepesten, kolera som hærgede i Europa i midten af 1800-tallet og den spanske syge, en slags influenza, der fra 1918 – 1920 dræbte omkring 50 millioner mennesker heriblandt 14 000 danskere.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |