Eiler Hammond
I dagens verden spiller Eiler Hammond en afgørende rolle på forskellige områder af livet. Dens betydning afspejles i samfundet, økonomien, politik, kultur og folks daglige liv. Eiler Hammond har været genstand for undersøgelse og interesse i forskellige tider og sammenhænge, hvilket viser dens relevans over tid. I denne artikel vil vi udforske virkningen og indflydelsen af Eiler Hammond på forskellige aspekter af samfundet, såvel som dets udvikling gennem historien. Derudover vil vi analysere, hvordan Eiler Hammond fortsætter med at være et emne for debat og refleksion i dag, og hvordan dets betydning har ændret sig over tid.
| Eiler Hammond | |
|---|---|
| Født |
2. februar 1757  |
| Død |
28. juli 1822 (65 år) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eiler Hammond (født 2. februar 1757, død 28. juli 1822) var en dansk præst.
Liv og virke
Han blev født på herregården Aagaard på Sjælland som søn af kommerceråd William Hammond og Louise Charlotte (født Hagerup en datter af biskop Eiler Hansen Hagerup og Anna Cathrine Barhow i Throndhjem). Han blev student fra Slagelse 1776, tog teologisk eksamen 1786 og blev 1788 residerende kapellan i Slagelse og præst i annekset Hejninge.
I 1789 ægtede han Charlotte Marie van Deurs (d. 1847), en datter af grosserer Jac. Chr. v. Deurs.
I 1805 blev han provst i Smørum Herred, 1807 amtsprovst i Kjøbenhavns Amt, 1820 amtsprovst i Gamle Roskilde Amt og domprovst og sognepræst ved domkirken i Roskilde, hvor han døde.
Bondeseminariet
Hans virksomhed for skolevæsenets udvikling mødte fortjent opmærksomhed fra regeringens side og påskønnedes ved en kongelig resolution 1796, der tillige indeholdt løfte om forfremmelse. Samme år blev han præst i Brøndbyvester og Brøndbyøster, hvor han fortsatte sin virksomhed for almuens oplysning og gennemførte sin plan om offentlig undervisning i vinteraftenerne, hvorfor han modtog regeringens tak i en kancelliskrivelse 1801.
For at bidrage til havedyrkningens fremme påtog han sig ved siden af sin øvrige virksomhed efter Landhusholdningsselskabets opfordring tillige at undervise seminaristerne i anlæggelse af køkken- og blomsterhaver.
Fattigvæsenet
Efter regeringens opfordring udarbejdede han en plan for fattigvæsenets ordning på landet, som blev lagt til grund for Forordningen af 28. Maj 1802 om Fattigvæsenet i Sjælland. Samme år fik han som led i bestræbelserne på at få uddannet skolelærere til den da endnu kun planlagte landsomfattende folkeskole befaling til at oprette et skolelærerseminarium i Brøndbyvester Præstegaard. I en længere årrække var han seminariets forstander, hvorfor han efter kongelig befaling atter fik en påskønnelse igennem en kancelliskrivelse 1804.
Referencer
- ^ "Kirkepersonale ved Skt Mikkels Kirke". Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 28. december 2012.
- ^ "Kirkepersonale ved Hejninge Kirke". Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 28. december 2012.
- ^ Brøndbyvester Seminarium (Webside ikke længere tilgængelig) (Forstadsmuseet)]
Eksterne henvisninger
- Hammond, Eiler i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 6, 1892), forfattet af S.M. Gjellerup
- J. P. Jørgensen: "Amtsprovst Eiler Hammond og Brøndbyvester Seminarium" (Vor Ungdom 1921; s. 310—23, 367—72.)
- Eiler Hammond Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine - vestraat.net (slægt)
- Hammond, Eiler Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine - graabrodre-kirkegaard.dk