Det store skisma 1054

I dagens verden er Det store skisma 1054 et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og kulturer. Dens relevans er afspejlet i den omfattende mediedækning, den har fået, samt i den voksende interesse, den har vakt i forskellige samfundssektorer. Både eksperter og hobbyfolk har fundet grunde til at dedikere tid og ressourcer til at udforske dette emne og dets implikationer. I denne artikel vil vi undersøge Det store skisma 1054 fra forskellige vinkler, analysere dens indvirkning på forskellige områder og tilbyde perspektiver for bedre at forstå dens betydning i den aktuelle kontekst.

Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser. Splittelsen menes desuden forårsaget af den pavebulle, som udsendinge fra paven efterlod i Hagia Sofia-kirken, og i hvilken patriarken i Konstantinopel blev lyst i band.

Den kristne kirke i Østeuropa og Mellemøsten udviklede sig i forskellige nationale retninger: den græsk-ortodokse kirke og den russisk-ortodokse kirke, begge med patriarken i Konstantinopel som overhoved. Bruddet blev også afgørende for den visnen mellem Vest- og Østeuropa, som havde stået på siden det Vestromerske riges sammenbrud i det 5. århundrede. Mens normannerne var i færd med at konsolidere deres erobringer i Syditalien, bragte deres modsætningsforhold til pavemagten dem i tættere forbindelse med det Østromerske rige. Det satte tydelige spor i bl.a. arkitektur og malerkunst, hvad man kan se i kirken Sant'Angelo in Formis ved Capua i Campanien.

Se også

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.