Det Østsibiriske Hav
I dagens artikel skal vi tale om Det Østsibiriske Hav, et emne der har fået stor relevans de seneste år. Det Østsibiriske Hav er et emne, der har vakt interesse hos eksperter og mennesker i alle aldre, da dets indvirkning strækker sig til forskellige områder af samfundet. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Det Østsibiriske Hav, analysere dens historie, dens indflydelse i dag og mulige fremtidsudsigter. Desuden vil vi forsøge at tilbyde en global vision, der gør det muligt for læseren at forstå vigtigheden af dette emne i dagens samfund.
Det Østsibiriske Hav (russisk: Восто́чно-Сиби́рское мо́ре, tr. Vostótjno-Sibírskoje móre) er havområdet ud for den østsibiriske kyst mellem Nysibiriske øer og Wrangeløen. Østsibiriske hav regnes som et randhav til Ishavet.
Det Østsibiriske hav er et grundt sokkelhav med største dybde 155 m. 70 % af havet har dybder mindre end 50 m. Kystene er lave. Gennemsnitlig lufttemperatur er omkring 0 °C om sommeren og ned mod -30 °C om vinteren. Den største havn er Pevek.
Havet har drivis året igennem, men er sejlbart om sommeren. Allerede i 1600-tallet krydsede russiske søfarere havet. I 1648 sejlede Semjon Dezjnjov og Fedot Aleksejev langs kysten fra mundingen af Kolyma til Beringstrædet.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |