Boelsmand

I dagens verden er Boelsmand et emne, der skaber interesse og debat på forskellige områder af samfundet. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse i dag eller dets indflydelse i fremtiden, er Boelsmand et emne, der ikke går ubemærket hen. Fra forskellige perspektiver og tilgange har vi søgt at forstå og analysere Boelsmand for at forstå dens betydning og konsekvenser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Boelsmand, fra dets oprindelse til dets relevans i dag, med det formål at give et omfattende syn på dette emne.

En boelsmand er indehaveren af et boelsmandssted, der er betegnelsen for de næstmindste landbrugsejendommme.

Størrelse

Et boelsmandssted er et landbrug, der er mindre end en bondegård og større end de egentlige husmandssteder. Traditionelt var et boelsmandssted mindre end 3 tønder hartkorn. Samtidigt havde boelsmanden mindst 15 tønder land eller mindst 1 tønde hartkorn.

Ejerforhold

Tidligere var de fleste boelsmænd fæsteboelsmænd. Efter 1850 steg antallet af selvejere.

Sønderjyske boel

I Middelalderen var et boel noget større end 1900-tallets boelsmandssteder. I Jyske Lov var et boel en bondegård. I Sønderjylland, hvor dele af Jyske Lov gjaldt til år 1900, var et boel en almindelig bondegård.

Husmænd og familielandbrugere

Da de fleste boelsmænd tidligere var medlemmer af husmandsforeningerne, betragtes de undertiden som husmænd.

Fra 1960 blev betegnelsen familielandbrug (eller bare familiebrug) brugt i politiske og foreningsmæssige sammenhænge. Denne betegnelse blev dog aldrig en titel for den enkelte landmand. Før 1960 blev udtrykket familiebrug kun brugt sjældent.

Før mekaniseringen af de mindre landbrug satte ind omkring 1960 var boelsmanden og hans familie ofte fuldtidsbeskæftigede på deres landbrug. Mange af de oprindelige familielandbrugere var derfor boelsmænd, mens de egentlige husmænd ofte havde arbejde ved siden af deres landbrug. I 1950'erne og tidligere havde gårdmændene som regel ansat fremmed medhjælp. Før 1960 var det derfor kun meget få gårdmænd, der var familiebrugere.

Se også