Binyre
I dagens verden er Binyre et emne, der har fået stor aktualitet og har fanget en lang række menneskers opmærksomhed i forskellige sammenhænge og situationer. Betydningen af Binyre er blevet tydelig på forskellige områder, fra videnskab til politik, kultur og samfundet generelt. Det er et emne, der har udløst debat og konstant samtale, genereret modstridende meninger og fremme refleksion over dets virkning og betydning. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Binyre, udforske dens forskellige facetter og dens relevans i den nuværende æra.
Binyrerne (latin: glandula supra renalis eller glandula adrenalis, heraf engelsk: Adrenal gland) er et par endokrine (indresekretoriske) kirtler hos pattedyr, som er lokaliseret ovenpå nyrerne.
Funktionelt og anatomisk skelner man mellem binyrebarken og binyremarven. Barken underinddeles igen i tre zoner; zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis. I zona glomerulosa (yderste lag) dannes hormonet Aldosteron – i zona fasciculata (midterste lag) dannes hormonet cortisol. Zona reticularis (inderste lag) betragtes som en udviklingszone og danner de androgene hormoner. I binyremarven dannes der adrenalin og noradrenalin.
Referencer
Se også
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
