Alfastråling

I dagens verden er Alfastråling et emne, der er blevet mere og mere relevant. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets betydning på det videnskabelige område eller dets indflydelse på populærkulturen, er Alfastråling blevet et emne af almen interesse. Efterhånden som samtaler omkring Alfastråling fortsætter, er det afgørende at forstå dens betydning og implikationer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Alfastråling og analysere dens rolle i den moderne verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutiden, vil vi fordybe os i det fascinerende univers af Alfastråling og opdage alt, hvad dette tema har at byde på.

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+).

Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne. Alfastråling har en fart på ca. 19.000 km/s. Alfastrålingen kan have en rækkevidde på op til 1 - 2 cm, men hvor langt strålingen rækker afhænger af den energi, som bestemmes af kernen, der udsender alfastrålingen.

Denne type stråling består af spontant fissionerne kerner, der fissionerer i 2 datternukleoner hvor den ene altid er , og den anden datternukleon altid vil have et nukleontal der er 4 mindre og et protontal der er 2 mindre end det oprindelige materiale.

Alfastrålingen er i realiteten Helium-atomkerner (), der udsendes uden elektroner, under alfahenfald af radioaktive kerner som f.eks. uran og radium. Eksempel: Uran-238 henfalder til thorium: .

Helium er i sig selv ikke radioaktivt, men selve henfaldet skyder heliumkernerne ud i sådan en fart, at strålingen bliver skadelig, idet kernerne kan ramme andre atomer og slå deres elektroner ud af banerne. Strålingen blev opdaget af Ernest Rutherford i 1899, og han brugte disse til at påvise atomkernen i 1911.

Da den er kraftig ioniserende, er det nemt at beskytte sig mod alfastråling uden for kroppen. Blot et stykke papir, nogle centimeters luft eller de yderste lag af huden er nok til at stoppe dem. På den anden side er det den farligste form for radioaktiv stråling, hvis strålingen kommer ind i kroppen til organerne, f.eks ved spisning eller indånding, da det kan gøre stor skade på cellerne i det område, som strålingen rammer.

De fleste røgalarmer indeholder en lille smule af alfakilden americium-241. Alfastrålingen ioniserer luft mellem et lille mellemrum. En lille elektrisk strøm passeres gennem den ioniserede luft. Røgpartikler fra ild der kommer ind i det lille mellemrum, vil reducere den elektriske strøm og derved aktivere alarmen. Denne mængde er ikke skadelig for menneskers sundhed. Generelt er alfa-stråling ikke sundhedsskadeligt, da det har det svært med at trænge igennem huden på mennesker.[kilde mangler]

Se også

Noter