I dag er Aage Rafn et emne, der tiltrækker opmærksomhed fra mange mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Aage Rafn været genstand for talrige debatter og har vakt stor interesse på forskellige områder. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning inden for videnskab og teknologi, er Aage Rafn et fænomen, der fortsætter med at fascinere både eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Aage Rafn og analysere dens indvirkning på forskellige områder for bedre at forstå dens betydning og rækkevidde i det moderne samfund.
Aage Rafn | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Født | 21. april 1890 | |
Død | 7. maj 1953 (63 år) | |
Nationalitet | Dansk | |
Udmærkelser | ||
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Aage Rafn (født 21. april 1890 i København, død 7. maj 1953 i Ordrup) var en dansk arkitekt. Rafn er primært kendt som eksponent for nyklassicismen og som en af arkitekterne for Københavns Politigård.
Rafns forældre var adjunkt, senere rektor ved Metropolitanskolen Carl Hjalmar Rafn og Anna Elisabeth Albertine Kaper.
Rafn blev student 1908 og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole januar 1909. Vandt sammen med Kay Fisker delt andenpræmie i Akademisk Arkitektforenings konkurrence i 1915 om stationer til Gudhjembanen på Bornholm. De blev valgt til at gennemføre projektet, dog med væsentlige ændringer.
Rafn tog afgang fra Arkitektskolen februar 1919 og modtog den store guldmedalje 1921 (for et krematorium). I løbet af sin studietid var han ansat hos Anton Rosen 1912-15 og hos Hack Kampmann 1918-20. Han drev egen tegnestue fra 1916 til sin død 1953. Derudover var han forstander for Kunstindustrimuseets Håndværkerskole 1925-30 og for Det tekniske Selskabs Kunsthåndværkerskole 1930-45. 1936 blev han Ridder af Dannebrog.
Aage Rafn rejste i Sverige 1916, i England og Tyskland 1917, i Italien 1921-22 og i Paris 1925.
Han udstillede sine tegninger på Charlottenborg Forårsudstilling 1917-18, 1921, 1928, 1931-32, 1938, 1941 og Charlottenborgs Efterårsudstilling 1954 (mindeophængning), på Kunstnernes Efterårsudstilling 1918-19, på Dansk Utställning, Liljevalchs, Stockholm 1918, på verdensudstillingen i Paris 1925 og på International Bogkunst, Leipzig 1927. Siden er hans værker blevet vist på udstillingerne Nordisk Klassicisme 1910-1930 i Nikolaj, København 1983 og på en separatudstilling i Gl. Dok 1990.
Aage Rafn blev gift 1. oktober 1927 i Hamar med Lucie Hoel (19. oktober 1903 i Lillehammer – 28. december 1992 i Charlottenlund), datter af ingeniør Johan Hoel og Agnes Elisabeth Ohlsen. Rafn ligger begravet på Mariebjerg Kirkegård.
Der findes en buste af Rafn udført af Nanna Johansen 1922.