Æon
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Æon, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra sin oprindelse til sin indflydelse på nutidens samfund har Æon været genstand for dybdegående undersøgelser og analyser. Gennem historien har Æon spillet en afgørende rolle på forskellige områder, fra kultur til politik, videnskab og teknologi. Gennem denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over mysterierne og kompleksiteten omkring Æon, hvilket giver et omfattende overblik, der giver vores læsere mulighed for bedre at forstå dets betydning og indflydelse på den moderne verden.
Denne artikel omhandler begrebet æon. Opslagsordet har også en anden betydning, se ÆON.
En æon (græsk: aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
I geologien er æon den største tidsinddeling i Jordens geologiske historie. Tiden siden Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden inddeles i i alt fire æoner:
- Phanerozoikum (542 millioner år siden til i dag).
Superæonen Prækambrium indeholder de tre:
- Proterozoikum (2,5 milliarder til 542 millioner år siden).
- Arkæikum (3,8 til 2,5 milliarder år siden).
- Hadal, (fra Jordens dannelse til de ældst bevarede bjergarter).
Æoner opdeles i æraer, bortset fra Hadal.
De bjergarter, der dannes i løbet af en æon, udgør en kronostratigrafisk enhed; eonothem. Eonothemet Proterozoikum blev dannet i løbet af æonen Proterozoikum.
I astronomi er en æon 1 milliard år.
