Rudolf Clausius
I dagens verden er Rudolf Clausius et emne, der fanger opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden dets fremkomst har Rudolf Clausius været genstand for debat, kontrovers og undersøgelse, hvilket har skabt konstant interesse på forskellige områder. Hvad enten det skyldes dets relevans i samfundet, dets indflydelse på økonomien eller dets indflydelse på populærkulturen, er Rudolf Clausius blevet et emne af stor betydning og betydning. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Rudolf Clausius, analysere dens udvikling over tid og undersøge dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen.
| Rudolf Clausius | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Rudolf clausius  2. januar 1822 Koszalin, Polen |
| Død |
24. august 1888 (66 år) Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Gravsted |
Alter Friedhof Bonn |
| Nationalitet |
 Tysk |
| Ægtefæller |
Adelheid Rimpau, Sophie Sack |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Humboldt-Universität zu Berlin (fra 1840), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
| Elev af |
Johann Schweigger |
| Medlem af |
Royal Society of Edinburgh (fra 1888), Royal Society (fra 1868), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker |
| Fagområde |
Fysik |
| Arbejdsgiver |
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich (fra 1855), Bonns Universitet (fra 1869), Julius Maximilians Universitet Würzburg (fra 1867), Universität Zürich |
| Arbejdssted |
Würzburg, Bonn |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Foreign Member of the Royal Society (1868), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Jernkorset (1871), Copleymedaljen (1879), prix Poncelet (1882) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rudolf Julius Emanuel Clausius (født 2. januar 1822 i Köslin i Pommern, død 24. august 1888 i Bonn) var en tysk fysiker.
Clausius studerede fra 1840 i Berlin, hvor han blev lærer ved Artilleriskolen. 1855 kom han som lærer til Polytechnikum i Zürich, hvor han to år efter tillige blev ordentlig professor ved universitetet. 1867 blev han professor i Würzburg og 1869 i Bonn. Hans videnskabelige virksomhed samlede sig især om den mekaniske varmeteori, hvor han kom til at indtage en førerstilling. Carnots princip i sin ældre form var i 1840'erne almindelig antaget af fysikerne; visse beregninger, især over den sænkning, som vands frysepunkt lider ved tryk, var udførte ved hjælp af dette princip og derpå bekræftede ved forsøg. Men i løbet af 1840'erne viste Mayer, Colding og Joule, at varme kan forvandles til arbejde, hvilket syntes at stride mod Carnots princip. Medens andre fysikere mente at burde afvente nye erfaringer, påviste Clausius 1850 (Poggendorffs Annalen, Ueber die bewegende Kraft der Wärme etc.), hvorledes Carnots lære kunde omformes således, at dens kerne bevaredes, medens den bragtes i harmoni med den nye lære om varmen som en energiform. Også som en af grundlæggerne for den mekaniske gasteori (Poggendorffs Annalen 1857) må Clausius nævnes, og til elektricitetslæren har han givet vigtige Bidrag. Under titlen Die mechanische Wärmetheorie von Rudolf Clausius (1876-91, 3 bind, det sidste udgivet efter hans død) er hans arbejder over varme, elektricitet og gasteori samlede. Desuden har han skrevet: Die Potentialfunktion und das Potential.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Clausius, Rudolph Julius Emanuel i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)